Damen på 20-krone -sedlerne

En dame, der få år tilbage prydede vore 20-krone -sedler, har nu ligget i sin grav over 200 år, men interesserer os alligevel for sin families tilknytning til Hvedstrup. Pauline Maria f. Rath, for hende er det, kender vi indirekte gennem sønnen Johann Frederick Tutein, godsejer på Edelgave. Hun og Johann Fredericks far Peter Tutein blev gift i 1756 og levede tilsyneladende i et langt, harmonisk og lykkeligt ægteskab. De blev temmelig velhavende, og sønnen købte for sin arv fra dem Edelgave gods. De døde i 1799 med få ugers mellemrum og hviler nu i Hvedstrup Kirke. Om parret fortæller Preben Hansen i sin artikel:

'Tutein'

Peter Tutein er ingen uinteressant historisk skik-kelse. Han tilhørte en fordrevet, fransk huguenot-familie og var via Frankfurt am Main i 1748 - kun 22 år gammel kommet til København, hvor han blev ansat hos grosserer Gustmeir.

Denne grosserer drev et firma, der uden skrupler kaldte sig: Gustmeir og Barnums sukkerrafinaderi og slavehandelssocietet.  Peter Tutein var nok både dygtig, ihærdig og heldig.  Senere blev han ansat hos en vestindisk købmand Peter de Windt, hvis forretning han drev videre efter ejerens død.

Peter Tutein havde talent for handel og fabriks-virksomhed. Da han i 1765 blev medlem af gros-serersocietetet havde han en betydelig handel i råsukker, men hans største interesse lå dog i at samle sig en række fabrikker og manufakturan-læg, og det tjente han og staten pænt på. Fra 1777 nævner en optegnelse Peter Tutein som én af Københavns største skibsredere.

    

' Pauline Rath'

Vi kender navnene på nogle af hans skibe: "Dorothea", "Telemarque", "Trojaneren".  Altid var der skibe for ind- eller udadgåen-de, så derfor fulgte begge ægtefæller (ifølge deres dagbøger) meget med i vejrliget og vejrudsigterne. De stolte skibe sejlede til Kina, Rusland, Sct. Mauritius, Italien, ja helt til de fjerne danske kolonier i Vestindien, hvor familien ejede flere plantager. Lad-ningen var næppe altid hvid, som det sukker, de bragte til Danmark. Sort slavehandel var ikke ukendt ej heller for nogen dansk matador.

Ægteparret boede i en årrække i en fornem ejendom på hjørnet af Klareboderne og Købmagergade i København. De store høj-loftede rum var udstyrede med skønne malerier af datidens fremmeste kunstnere: Peter Cramer, C.A. Lorentzen og Jens Juel. Jens Juel portrætterede både Peter Tutein og Pauline, hvis portræt altså kom til at pryde vore pengesedler.

Om Pauline hedder det: "Denne kone, som i huslighed, retskaffenhed og klogskab var en prydelse for sit køn". Et andet af hen-des mange fortrin var godgørenhed. Efter Københavns store brand i 1795 skænker hun og hendes mand fire gratisboliger til St. Petri menighed. Vi ved også, at hun skænkede 4000 rigsdaler - næsten 1 million i vore penge - til en pigeskole ved St. Petri Kirke. I den anledning fortælles det, at hun skal have sagt: "Mine børn ville ikke kunne have noget mod en i sådant øjemed be-stemt anvendelse af en sum, jeg har sammensparet ved ikke i alle øjeblikke at anskaffe mig de evige afvekslinger og den kost-bare glimmer, som den foranderlige og ustadige modes lune ellers udkræves til en dames prydelse".

Familien modtog også milde gaver fra tid til anden - dog i en anden målestok, herom fortæller et barnebarn: "Jeg husker, hvor-ledes den grånende kone med et mildt ansigt, nytårsdag, når hele familien var samlet, uddelte dukater til de ældre, de yngre erholdt en specier og vi børn 75 spc. i blank sølv, en den tid glædelig gave, som man nu om stunder ville kimse af."

Ægtefællerne blev stedt til hvile i 1799 på Assistens Kirkegård i København. Uenighed mellem deres efterladte børn førte imid-lertid til, at Johann Frederik hævnede sig på sine søskende ved at flytte forældrenes sarkofager til Hvedstrup Kirke, der den gang hørte under hans nyerhvervede gods, Edelgave. Sakristiet var dengang herremandens private gravkapel.

til top