Min barndom i Hvedstrup by

- af Hans Hansen Lindegården i Hvedstrup

Om artiklen:
Artiklen er skrevet af Preben Hansen til årsskriftet 1998 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø
 
 

Hans Hansen, hvis slægt har boet på Lindegården i 4 generationer, fortæller her om tiden i Hvedstrup på bedsteforældrenes tid. Bed-stefaderen Hans Hansen og bedstemoderen Anna havde en gård, som efter datidens forhold var ret stor, idet de også havde forpagtet både kirkejord og præstegårdsjord, sådan at det samlede areal kom op på ca. 40 tdr. land. Til at passe alt det havde de en pige i huset, en karl og en gift fodermester, hvis kone hjalp med malkningen om morgenen og aftenen.

Lindegården

Stuehuset var en flot rødstensbygning, som blev opført kort tid efter, at min bedstefar havde overtaget gården efter min bedste-mor, Annas, forældre. Udover at der var indlagt vand fra egen brønd og elektricitet, var der ingen af de bekvemmeligheder vi kender idag. Lokummet var her også ude i en af staldbygningerne. Det eneste hjælpemiddel de havde var en støvsuger. Per-sonlig hygiejne foregik her som andre steder i køkkenvasken, mens karlen måtte vaske sig i det fri i den overdækkede port.  Han kunne dog som regel hente sig et fad varmt vand inde i køkkenet, når han ellers holdt sig gode venner med pigen i huset.

Der er rejsegilde på Lindegaardens stuehus.
Øverste række i hvid jakke bedstefar Hans Hansen, i hvidt forklæde bedstemor Anna Hansen og sønnen  Christian,
som er fortællerens far. Nederste række til højre Hans Hansens datter Ingrid, og Hans Hansens bror med egne børn.
 

Udover det elektriske lys i udhusene brugte man elektriciteten til 2 elektromotorer. Den ene var flytbar, og den blev brugt til at trække tærskeværket med halmpresser i laden og hakkelsesmaskinen i hestestalden. Den anden trak pumpen til gårdens vandværk.

Mekaniseringen havde absolut ikke gjort sit indtog på landet dengang. Man havde en selvbinder, en slåmaskine, en såmaskine og en rive, foruden selvfølgelig et par plove og diverse harver, kultivatorer og radrensere, og alt var hestetrukkent. Alligevel syn-tes man dengang, at man var nået langt de sidste 25 år i forhold til tidligere.

De daglige rutiner

Karlen havde et værelse i et af udhusene, også kaldet den gamle stue, fordi den tidligere havde været brugt som aftægtsbolig.
I forhold til de andre karlekamre på den tid var det her den rene luksus. Der var elektrisk lys, der var 2 vinduer, og der var kak-kelovn, og der var ikke direkte adgang til det fri eller til staldene, som det ellers var almindeligt. Pigerne på gårdene havde det meget bedre. De havde som regel deres værelse på loftet i stuehuset eller bag køkkenet. Der er ikke noget at sige til, at de mere fremmelige karle hurtigt fandt sig et pigekammer at sove i.

Arbejdstiden var lang dengang. Karlen stod op kl. 6 for at fodre hestene og muge hestestalden. Klokken 7 var der morgenkaffe med rugbrød og sigtebrød uden pålæg. 7.15 - 9.00 arbejdede man så videre med forskellige gøremål på gården. Klokken 9 var der frokost med havre- eller bygbrød, spegesild, hjemmelavet spegepølse, blodpølse og/eller hjemmelavet rullepølse. Dertil serveredes te og masser af rugbrød bagt på Aagerup Mølles bageri. Klokken 9.30 rykkede karlen i marken indtil klokken 12, hvor middagsmaden var klar. Der var altid to retter, først grød, vælling eller suppe, så masser af kartofler, stegt flæsk, lever, hjerte, fisk eller andre solide retter. Der var masser af kalorier, men det var også nødvendigt.
 

                
        Bedstemor Anna Hansen (før 1930)

Efter en times middagspause med en lille lur fortsatte arbejdet til klokken 6 om aftenen kun afbrudt af en lille kaffepause med sigtebrød midt på eftermiddagen.

Om aftenen blev der serveret en varm ret, som gerne bestod af sammenkogte rester fra middagsbordet. Hertil kom igen masser af rugbrød med leverpostej, sylte, spegepølse og rullepølse. Man drak hvidtøl til maden, den blev købt hjem i 10-liters trætønder. Til sidst sluttede man af med et stykke sigtebrød med ost og en kop te. Da man jo ikke gerne skulle gå i seng på tom mave, fik man også aftenkaffe ved halvni tiden, igen med det obligatoriske sigtebrød fra Aage-rup Mølle.

Fodermesteren boede i et lejehus ved siden af gården og holdt sig selv med kost. Alle gifte fodermestre havde mange børn, vores havde 5 tøser, men ingen drenge, og det var skidt, for de kunne ikke rigtigt tjene noget, før de var konfir-meret. Foruden den meget beskedne løn fik fodermesteren 2 liter mælk om dagen og en bonus, når mælken kom i 1. klasse på mejeriet.

Fodermesteren bestemte selv sin egen arbejdstid, men han havde til gengæld hverken ferie eller fridage. Hvis han af en eller anden grund skulle have fri, måtte han for egen regning entrere med en karl eller ledig husmand for at få afløsning.

Fodermesteren og hans kone startede dagen allerede klokken halvfem om morgenen med at malke køerne. De skulle være færdige klokken halvsyv, for da kom mælkevognen for at hente mælken både fra aften- og morgenmalkningen. Fodermesteren havde ansvaret for pasningen af køer, kalve, kvier og den enlige tyr, som alle havde stor respekt for. Hertil kom det ikke ubetydelige grisehold, mens hestene og hønsene var uden for hans domæne.

Der var ikke de store variationer i hans arbejde gennem året, dog var det lidt lettere om sommeren, så slap han for at fodre og muge hos køerne, men til gengæld skulle han så endnu tidligere op for at malke køerne ude i marken, ligesom de skulle flyttes tre gange om dagen (køerne stod tøjret ude på marken, og tøjret skulle flyttes, når græsset var spist).
 

til top
 

For at læse resten af Hans Hansens fortælling om livet på Lindegården i Hvedstrup  -  med beskrivelse af  årets gang i landbruget -
må du læse årsskrift 1998 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø.  Artiklen er på 7 sider.