Da Herringløse var under 5 godsejere

Godsejere og fæstebønder i Herringløse

Blandt de indtryk man tager med sig efter en fodtur gennem Herringløse landsby, er gadebilledet med de mange gamle bygninger. Nogle af dem smukt istandsatte, enkelte synligt mærkede af tidens tand, men alle ganske pittoreske. Flere af husene har så mange år på bagen, at de ville kunne fortælle om tiden omkring de store landboreformer henimod slutningen af 1700-tallet. En periode med store forandringer i dagligdagen for både bønder og husmænd. Det var dengang, da Herringløse var under 5 godsejere.
 

I slutningen af 1700-tallet måtte flere af de gamle dyrkningstraditioner vige for regeringens nye reformer i landbruget, som vendte totalt op og ned på alting. Og da bønderne i Herringløse, som det var almindeligt i hele det øst-lige Danmark, var fæstet til deres gårde og altså ikke ejede dem, havde de intet at skulle have sagt m.h.t. de forandringer, som pludseligt blev indvars-let.

På den anden side havde de livsvilkår, som arbejdskraften i landbruget hav-de haft i århundredet op til disse begivenheder, heller ikke været for gode. Den mandlige del af befolkningen havde især haft trange kår efter stavns-båndets indførelse i 1733, for da kunne en karl blive tvunget til at tage fæste på en hvilken som helst gård, godsejeren måtte tildele ham, og altså også en gård, man knap kunne leve af. Stavnsbåndet bandt mændene til deres fødeby i hvert fald fra deres 14. til deres 36. år.

Fra en af godsejerne i Herringløse, Københavns Magistrat, ved vi at stavns-båndet til tider blev håndhævet med stor nidkærhed. Ridefogeden blev bl.a. sat til at forhindre, at mindreårige drenge blev sendt bort fra godset af deres forældre (hvilket sikkert skete i forhåbningen om, at de fik en bedre skæbne et andet sted). Også indbyrdes kunne godsejerne strides om deres mand-lige undersåtter. På baggrund af en klage fra hofapoteker Becker på Hegn-strupgård i Gundsømagle sogn måtte Magistraten i 1762 udlevere en dreng, som forvalter Rosted fra Bistrup gods "ulovlig og egenmægtig havde bort-snappet".

Stik fra 1700-tallets slutning. Bonde.

For at holde på karlene efter deres 36. år forsøgte man desuden at få dem til at stifte hjem på en gård inden da, så de derefter ikke følte trang til 'forandring'. Særlig var man ængstelig for, at bønderkarlene skulle tage ophold i Roskilde. "Man ved altfor vel", skrev direktionen for Magistratens Bidstrup gods, "at de derved bliver vandte til Dovenskab og Liderlighed og derved uskikkede til Bondearbejde og Levemaade".

Var de 'uskikkede' til deres arbejde, kunne de da også blive fradømt deres gård og overladt til at ernære sig ved daglejerarbejde. Dette hændte for en fæstebonde på en af Vartov Hospitals gårde i Herringløse i 1746. I efterfølgerens fæstebrev står nemlig:

Jeg (konstitueret administrator for Vartov) fæster til Jens Christensøns dend gaard udi Herringløse paa Roeskilde Ampt, som Niels Jensen sidst beboede og blev fradømt ...
...
Til gaardens Beskatning ere Jens Christensen Leveret det paa Stæden efter Niels Jensen Befundne gods sampt creaturer Beløbende efter Wurderings og ulægs- Forretningens formeld til 109 Rd. 5 Mark 8 S. og for det Hand destoe Bedre med gaarden skal stræbe,
ere hand ey alleene Befriet for Hands formandes Niels Jensens Landgilde og forstræknings Restance Bestaaende af  79 Rdl. 3 Mark.
9 ½ Skilling, ....... og for Indfæstning at svare.
 

Th:
Udsnit af Vartovs landgilde protokol 1785.
Jens Christensen svarede stadig landgilde i 1784, så han må have fået det til at løbe rundt.

Læs videre her om 1800-tallets reformer, der skabte bedre levevilkår for bønderne, men også bedre indtjening for godsejerne:

De andre afsnit af artiklen "Da Herringløse var under 5 godsejere":

- Del-1 (denne del)

- Del-2: Baggrunden for udskiftning af landsbyens jorder

- Del-3: De fem godsejeres jordfordeling ved stjerneudskiftningen

- Del-4: Københavns Universitets huse og gårde i Herringløse 

til top