Københavns Universitets huse og gårde i Herringløse

Når 1700-tallets store digter Ludvig Holberg med så stor indlevelse kunne tegne et billede af almuens liv, var det måske fordi han var godt bekendt med dette fra sit eget liv som godsejer på midtsjælland men også i kraft af sit job på Københavns Universitet, hvor han i en årrække forvaltede universitetets gods. Inspirationen til iscenesættelsen af f.eks. Jeppe på Bjerget kan altså meget vel være kommet til ham i form af en fæstebonde fra Herringløse, da Københavns Universitet også ejede bøndergårde her i byen.
 

Små og store afgifter

Universitetet ejede en del såkaldt strøgods på Sjælland, dvs. enkeltliggende bøndergårde, faktisk i over 1/3 af alle øens knap 400 landsogne. I Herringløse ejede Universitetet gårdene, som efter udskiftningen blev til matrikel nr. 3 (nu Oldhøjgård og Højgård) og matr. nr. 4 og 5 (nu Birkelund). Derudover rådede universitetet også over Kongetienden i både Tune og Sømme Herreder.

Den vigtigste indtægt af godset var bøndernes landgilde, d.v.s. den afgift de betalte godsejeren for retten til at dyrke jorden. Landgilden blev ydet i en række naturalier. Væsentligst var hartkornet, rug og byg, der også benævntes hovedlandgilden og regnedes i tønder, skæpper, fjerdingkar og album. Denne kunne i egne med ringe kornavl også erlægges i smør. Ved siden af hovedlandgilden kom en række såkaldte 'småredsler' som havre, svin, får og lam, gæs, høns og æg samt eventuelt nogle små pengeydelser af forskellig art.

Alt var nøje beskrevet i bondens fæstebrev, som det i flg. lov fra 1719 havde været godsejeren påbudt at udstede: Af gårdmand 'Gl.' Peder Nielsens fæstebrev fra 1795 fremgår det, at han betalte "4 tdr. rug, 5 tdr. byg, 3 tdr. havre samt i småredsel 1 lam,
1 gås, 4 høns og 2 rd. i penge". Disse varer er sikkert blevet bragt direkte til en professors privatbolig under en af handelsturene til København.

Ved siden af indtægterne fra bønderne havde Universitetet indtægter fra husene på godset, normalt i form af havre eller penge, formodentlig af-hængigt af om der fulgte jord med til huset eller ej.

Husmændene var af mange slags. Der kunne være tale om håndværkere, landarbejdere, aftægtsfolk (f.eks. 'pensionerede' gårdmænd), og enker.

Af huse ejede universitetet matr. nr. 34-37 (mellem Rundingen og Korskær) matr. nr. 38 (Korskær 13) og matr. nr 39.

Af husmand Ole Larsens fæstebrev fra 1798 (matr. nr. 34) fremgår det, at hans 'husleje' udgjorde 2 rd sølv at erlægge hvert år
til Mortensdag. 'Unge' Peder Nielsen (matr. nr. 36) lagde det samme beløb i 1799 for "det saakaldte halve Huus med Have-plads"- medens 'Gl.' Peder Nielsen (matr. nr. 35), nu husmand på sine gamle dage, i 1799 slap med 1 rd. Både den unge og den gamle Peder Nielsen skulle derudover forette "1 a 2 gaaende Reiser i Godsets Affairer" - altså være sendebude for Univer-sitetet.

Som en kuriositet kan nævnes, at Universitetet havde egen jurisdiktion i alle civile sager, der angik dets bønder. Det havde og-så ret til at eksekvere de af Herredstingene afsagte domme over dets bønder i kriminelle sager. I konsistoriebygningens kæl-der i København, en rest af en gammel katolsk bispegård, var der indrettet fængsel for evt. domfældte.

De andre afsnit af artklen "Da Herringløse var under 5 godsejere":

- Del-1: Godsejere og fæstebønder i Herringløse

- Del-2: Baggrunden for udskiftning af landsbyens jorder

- Del-3: De fem godsejeres jordfordeling ved stjerneudskiftningen

til top