De 5 godsejeres jordfordeling ved
stjerneudskiftningen
Om artiklen:
Nedenstående afsnit er del-3 af historien 'Da Herringløse var under 5 godsejere',
fra årsskriftet 1999 fra Egnshistorisk Forening i
Gundsø.
Ændring af den landbrugsmæssige tradition
Omfordelingen af bymarken blev foretaget ved en
såkaldt stjerne-udskiftning, d.v.s. at jorden
omkring byen blev inddelt i lagkage- stykker
strålende ud fra bycentrum. I Herringløse kombinerede man dog med en
'blokudskiftning', idet nogle få bønder fik et
firkantet stykke mark - et lagkagestykkes brede ende
- længst væk fra byen.
Hver af de 5 godsejere fik deres stykke af
landsbyjorden afmålt i forhold til deres tidligere
besiddelser. Dette stykke skulle deres
egne bønder så indbyrdes dele.
Udskiftningen af jorden inden for eget
lagkagestykke kunne hver enkelt godsejer godt
udsætte en kort tid. Men dyrkningsfælles-skabet i
landsbyen var ophørt med at fungere, så det var
pokkers besværligt at udsætte denne opdeling særligt
længe. Der skulle alligevel laves en fuldstændig
omfordeling af de små agre blandt godsejerens egne
fæstebønder, og landmålernes streger på
Herringløsekortet fra 1786 fulgte (bortset fra et
enkelt vangeskel
ml. nord- og østermarken) hverken de gamle grænser
for vange,
åse eller for agre.
|

På billedet ses de fem godsejeres
'lagkagestykker' efter grovfordelingen af landsbyens
marker
|
De bønder, hvis gård skulle flyttes ud fra byen,
fik et tilskud til genopbygningen. Det praktiske
arbejde med nedrivning af den gamle gård i byen og
opbygning ude på den udskiftede parcel var en mere
overkommelig opgave, end man skulle forvente,
for bindingsværket var 'tappet' sammen og skulle
blot sættes sammen igen som et tre-dimensionelt
puslespil. Efter gammel landsbyskik bistod naboerne
med arbejdskraft til bl.a. kliningen - og så var der
gilde bagefter! Derimod kan man forestille
sig, at arbejdet med at skabe jorddiger og
stengærder, som skulle danne de nye markskel, har
krævet en stor indsats. Flere af dem findes den dag
idag, og det er interessant at iagtage disse
historiske spor i landskabet.
|
|
De andre afsnit af artklen "Da Herringløse var
under 5 godsejere":
- Del-3 (denne del)
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
Tip:
Gå en tur ud ad Vadvej mod Hove og iagtag på turen mod åen det ene
af Herringløses 3 vangeskel
på højre side af vejen. Det lille markdige er rester heraf. Vangeskellet
kom i starten af 1800-tallet til at markere en af grænserne mellem de to
godser Vartov og Edelgaves besiddelser
i Herringløse.

På kortet, over godsejernes jord-fordeling er Vadvej markeret med
blåt. Denne vej var i 1700-tallet sammen med Sengeløsevej en lokal
hovedfærdselsåre mod Nordsjæl-land. Helt op til starten af 1900-tallet
kunne man køre over Hove å på dette sted i hestevogn.
|