HH-lokalhistorie
    
§ Artikler
§ Kort
§ Vejviser

© Ulla Bech    

  Artikeloversigt  -  Nyeste artikel  
 

Herringløses vange, åse og agre og lokale stednavne

Om artiklen:
Nedenstående afsnit er del-2b af historien 'Da Herringløse var under 5 godsejere',  fra årsskriftet 1999 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø.

Vange, åse og agre.

Herringløse marker var før udskiftningen o. 1800 opdelt i tre vange. Der var altid to dyrkede vange, mens den tredie lå brak. Imellem vangene - som vangeskel - brugte man jord- eller stendiger suppleret med hegn af grene f.eks. fra stynede popler. Det er muligt at bevoksningen ved Herringløses Poppelsø (ml. Brøndbakken og Søvænget) har leveret gærdsel til dette formål; i nyere tid har der ikke vokset popler der.
 

   
 
 
Flettet gærde, som blev sat mellem vangene og andre steder, hvor dyrene skulle holdes ude.

Hver gård havde et stykke af vangeskellet at vedligeholde. Efter høst opgav man 'ævred' d.v.s. det, der var tilbage på stubmar-ken. Man fjernede hegnene, så kreaturerne kunne græsse marken af. Vangene var navngivet og blev i Herringløse kaldt Nørre-marken, Søndermarken og Østermarken.
 

Herringløses tre vange var opdelt i større markstykker, 'åse', (- samt i enge, holme, moser, stykker og stumper), optalt til 151 stk i alt. Hver ås var igen strimlet op i de smalle agre, som fordeltes mellem Herringløses daværende 18 gårde efter solidari-tetsprincippet. Bønderne kendte skam godt jordenes forskellige dyrkningskrav og udbytter. At antallet af åse var så højt, er et vidnesbyrd om de uendelig mange generationers hævdvundne traditioner, for man skulle da tro, at det kunne lade sig gøre at udføre en retfærdig fordeling af jorden med en noget grovere og mere enkel inddeling.
  

Gård nr. 8's agre
 

I Herringløse havde en enkelt gård, den tidligere 'gård nr. 8', sin jord spredt på 82 agre - men havde så også del i jord, der var både våd og tør, udpint og gødsket, stenet, leret og muldrig, fjernt fra eller tæt på byen o.s.v.
 

Lokale stednavne

Da der var en del lokaliteter at holde styr på, og man jo ikke var udstyret med tegnede kort, var åsene navngivet, så man kunne orientere sig, når diskussionerne gik i bylauget om markarbejdets tilrettelæggelse. I dag kan stort set ingen huske disse nav-ne, som af gode grunde går i glemmebogen, når gårde afhændes til udefra kommende folk, men de er gemt i bl.a. en række gårdnavne som f.eks.:

'Store / små Eppedal' Ebbekærgård
'Store / små Stenholm' Stenløkkegård
'Arnes Kråg / Arenes Agre' Arnishøj gård
'Små sømme agre' Sømhøjgård (nu Lille Katrinebjerg)
'Vestertoft' Vestertoftegård
'Mules Bierg / Mules Agre' Muldhøjgård
'Röttertoft' Ryttergården (tidl. Lille Herringløsegård).

 

Læs evt. mere her:
- om baggrunden for udskiftning af landbrugsjorden i 1800-tallet

 
  

 
   
til top
   

 

 
Tip:
De gamle dyrkningsmetoder på de lange agre kunne tage højde for både dræning og tørkeperioder. Man pløjede, så der opstod såkald-te 'højryggede agre'.  En sådan ager kunne være 5-16 meter bred og 20-60 cm høj på midten.
 
Højrygget ager - Nationalmuseet: 'På Herrens mark'.
Dyrlæge Andreas Bak, Gundsø-lille:
 
Jorden i Hvedstrup sogn var vand-lidende. Man brugte grøfter. At grave grøfter var vel nok det vær-ste hoveriarbejde, man havde.
For at få afledt vandet pløjde man højryggede agre, ellers kunne man ikke avle rug. Når man så hen over en ås, lignede den et vaskebrædt. Man kunne gå mellem agrene og  stikke tidsler.
Læs evt. mere her:
- Per Grau Møller:
  Højryggede agre (pdf).
      Forside  -  Kontakt  -  Nyt  -  Søg i index  -  Links  -  Om siden  -  Til top