Herringløses vange, åse og agre og lokale stednavne
Om artiklen:
Nedenstående afsnit er del-2b af historien 'Da Herringløse var under 5 godsejere',
fra årsskriftet 1999 fra Egnshistorisk Forening i
Gundsø.
Vange, åse og agre.
Herringløse marker var før udskiftningen o. 1800
opdelt i tre vange. Der var altid to dyrkede vange,
mens den tredie lå brak. Imellem vangene - som
vangeskel - brugte man jord- eller stendiger
suppleret med hegn af grene f.eks. fra stynede
popler. Det er muligt at bevoksningen ved
Herringløses Poppelsø (ml. Brøndbakken og Søvænget)
har leveret gærdsel til dette formål; i nyere tid
har der ikke vokset popler der.
 |
Flettet gærde, som blev sat
mellem vangene og andre steder, hvor dyrene
skulle holdes ude.
|
Hver gård havde et stykke af vangeskellet at
vedligeholde. Efter høst opgav man 'ævred' d.v.s.
det, der var tilbage på stubmar-ken. Man fjernede
hegnene, så kreaturerne kunne græsse marken af.
Vangene var navngivet og blev i Herringløse kaldt
Nørre-marken, Søndermarken og Østermarken.
Herringløses tre vange var opdelt i større
markstykker, 'åse', (- samt i enge, holme, moser,
stykker og stumper), optalt til 151 stk i alt. Hver
ås var igen strimlet op i de smalle agre, som
fordeltes mellem Herringløses daværende 18 gårde
efter solidari-tetsprincippet. Bønderne kendte skam
godt jordenes forskellige dyrkningskrav og udbytter.
At antallet af åse var så højt, er et vidnesbyrd om
de uendelig mange generationers hævdvundne
traditioner, for man skulle da tro, at det kunne
lade sig gøre at udføre en retfærdig fordeling af
jorden med en noget grovere og mere enkel inddeling.

I Herringløse havde en enkelt gård, den
tidligere 'gård nr. 8', sin jord spredt på 82 agre -
men havde så også del i jord, der var både våd og
tør, udpint og gødsket, stenet, leret og muldrig,
fjernt fra eller tæt på byen o.s.v.
Lokale stednavne
Da der var en del lokaliteter at holde styr på,
og man jo ikke var udstyret med tegnede kort, var
åsene navngivet, så man kunne orientere sig, når
diskussionerne gik i bylauget om markarbejdets
tilrettelæggelse. I dag kan stort set ingen huske
disse nav-ne, som af gode grunde går i glemmebogen,
når gårde afhændes til udefra kommende folk, men de
er gemt i bl.a. en række gårdnavne som f.eks.:
'Store / små Eppedal'
► Ebbekærgård 'Store / små Stenholm'
► Stenløkkegård 'Arnes Kråg
/ Arenes Agre' ► Arnishøj gård 'Små sømme agre'
► Sømhøjgård (nu Lille
Katrinebjerg) 'Vestertoft' ► Vestertoftegård
'Mules Bierg / Mules Agre'
► Muldhøjgård
'Röttertoft'
► Ryttergården (tidl. Lille Herringløsegård).
|
Læs evt. mere her:
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
Tip:
De gamle dyrkningsmetoder på de lange agre kunne tage højde for både
dræning og tørkeperioder. Man pløjede, så der opstod såkald-te
'højryggede agre'. En sådan ager kunne være 5-16 meter bred og
20-60 cm høj på midten.

Dyrlæge
Andreas Bak, Gundsø-lille:
Jorden i Hvedstrup sogn var vand-lidende. Man brugte grøfter. At grave
grøfter var vel nok det vær-ste hoveriarbejde, man havde.
For at få afledt vandet pløjde man højryggede agre, ellers kunne man
ikke avle rug. Når man så hen over en ås, lignede den et vaskebrædt. Man
kunne gå mellem agrene og stikke tidsler.
Læs evt. mere her:
|