Når klappen gik ned

De første telefoncentraler

I 1897 ansøgte Roskilde Telefonselskab på vegne af KTAS Hvedstrup-Fløng sogneråd om en teleforbindelse gennem sognekommunen. På dette for telefonien ret tidlige tidspunkt var der i det nærmeste område omkring Gundsø kun talestationer i Veksø  (under Frederikssund) og i Hedehusene (under Roskilde). Om udbredelsen af dette nymodens påfund kan man læse mere om i denne artikel om de manuelt betjente telefoncentraler i Gundsøområdet.

Ved etablering af teleforbindelsen gennem kommunen skulle telefon-
pælene i følge ansøgningen fra telefonselskabet føres fra Hedehusene
til Marbjerg Mejeri gennem Fløng by i sognekommunens nordlige hjørne.
Sognerådet gav sin bevilling men stillede betingelse om, at Herringløse
skulle have forbindelse med den nye linieføring. Og det skete så også.
I Herringløse oprettedes den første telefonomstilling i Gundsø.

Telefonen blev ellers ikke modtaget med kyshånd af alle i de første år,
hvor telefonselskaberne skulle etablere sig. F.eks. havde de handlende
i Roskilde lavet underskriftindsamling i protest, da Roskilde Telefonsel-
skab skulle starte.  Adskillige af dem forudså deres snarlige ruin,  når
deres kunder så let som ingenting kunne tage telefonen og ringe efter
varer i København.

I slutningen af 1886 havde centralen i Roskilde stadig kun 29 abonnenter. Dette var ganske vist også kun 5 år efter, at man
havde fået telefoni i hovedstaden - opstartet med to 50-liniers telefontavler
i en lille to-værelses lejlighed i København.

 
På billedet th ses et omstillingsbord med plads til ca. 50 abonnenter. Motivet er fra Telefonmuseet i Hellerup.

Telefoncentralen i Herringløse.

Fra 1912 blev der oprettet en egentlig telefoncentral i byen. Centralen blev forpagtet til slagtermester Lars Andersen. Slagter Andersens telefoncentral lå den gang på den store skrånende grund ved det vestlige gadekær i 'Bakkehuset' (Korskær 31). Grunden matr. nr 11d havde slagteren netop købt i 1912. Hans slagtehus må da have ligget et andet sted, for der var tinglyst flg. deklaration på matrikelnummeret 11d:

'På ejendommen må ingensinde drives gæstgiveri, slagteri, fabriksvirksomhed eller anden næringsvej, der medfører støj eller ildelugt, eller som kan karakteriseres som sundhedsfarlig'.

I sin egenskab af centralbestyrer ansatte han selv personale - det var hans i øvrigt svenske kone Hanne, der passede omstillingen. Hun var, som det var ret almindeligt den gang, som ung pige kommet til Danmark for at tjene til livets ophold.

Hanne Andersen var i mange år stort set alene om at passe telefonerne, men der skulle jo være mulighed for at tilkalde 'reserver' under sygdom og lignende, så hendes døtre måtte, da de blev gamle nok, assistere ved omstillingsbordet.

Billedet tv.  forestiller Hanne og Lars Andersen,
bestyrerpar på Herringløse telefoncentral fra 1912. Udsnit af foto i privat eje.

 
Hannes børn har nok også i en årrække været sendebude for centralen. Små lokale telefoncentraler var nemlig normalt også 'samtalestationer'. Det betød, at man kunne ringe en besked til personer, som ikke selv havde telefon, om at ringe tilbage snarest (via centralens telefonautomat). Denne service kostede ikke ekstra ud over selve samtaletiden. Beskederne kunne derefter bringes ud ved bud mod en ringe betaling.

I Herringløse bliver historier om den livlige trafik fra centralen ved gadekæret, når der skulle bringes beskeder ud, stadig over-leveret. Den manuelt betjente telefoncentral flyttede senere til slagterens anden ejendom i byen på det nuværende Brøndbak-ken og endte til sidst på Østrupvej 3.

Helt indtil 1970 blev gennemstilling af samtaler foretaget manuelt på Herringløse telefoncentral. Nu ligger den automatiske central på den modsatte side af Østrupvej i en lille betonbygning. Fra de sidste år fortælles flere sjove historier, som du kan læse om via linket herunder:

          - Del-1 (denne del)

          - Del-2: Særlige særtjenester på telefoncentralen

til top