Skummetmælk, skyr og skæreoste

Herringløse Mejeri 

Mejeriet på Sengeløsevej  var et af de mange mejerier i Københavns periferi, der leverede mælk til storbyens borgere. Jo mere hovedstaden tiltog
i størrelse, og jo hurtigere væksten skete - des mere akut blev behovet for tilførsel af fødevarer fra byens opland.

Indtil ca. 1880 forsynedes Københavns borgere med mælk og fløde fra de bøndergårde, der lå rundt om byen indenfor en afstand af ca. 2 mil fra bygrænsen (15 km). Gundsø-sognene lå altså lige i yderkanten.

Mejeriet i Herringløse, i en årrække også kaldet "Petershaab", blev oprettet i 1878 som privat me-jeri. Det var nok som navnet antyder en livsdrøm for stifteren og ejeren Peter Jensen. "Herringløse Fællesmejeri" var det navn, der overlevede. Fæl-lesmejerier var i modsætning til andelsmejerierne privatejede.

Mejeriet var forsynet med en brønd, hvor fra vandet blev hentet op via mejeriets egen vindmølle til en kæmpemæssig udvendig muret vandbeholder. Man var særdeles afhængig af vandet i produktio-nen, og det var nødvendigt at sikre sig imod vand-mangel i perioder med stille vejr. Opvarmningen af dampkedel m.v. skete ved hjælp af kulfyring, og lokalerne oplystes ved petroleumslamper.

Billedet viser Herringløse Mejeri Sengeløsevej 4.

I følge en mælkekusk fra mejeriet, Oluf Nielsen, var Herringløse mejeri ikke et ringe sted at arbejde. Hos mejeriejer Jensen og hans kone Grethe var maden, som jo var en del af lønnen, "over al måde god". Jensen vejede da også sine 250 pund. Til me-jeriet hørte 5 gode heste, og her lå Oluf Nielsen virkefelt. Hver dag kørte han til St. Hans Hospitals Vestre køkken; økonomaen Laura Holm skulle bruge ikke mindre end 1100 pund mælk, når hun havde f.eks. 'sødgrød' på spisesedlen. Hestene var opstal-det i en lille bygning ved mejeriet ud mod Sengeløsevej.

Mælkeleverancer til mejeriet

Mælken til mejeriet indsamledes på flere mælkeruter. En sådan mælkerute - en 'mælketur' - kunne udgøre livsgrundlaget for en husmand, hvis han selv havde et lille stykke jord med en ko. Blandt mælkeleverandørerne i Hvedstrup enedes man om en mæl-ketur. Kristian Hansen fra 'Lindegården' i Hvedstrup har fortalt følgende om mælkeleverancer m.v. til mejeriet:

"Vores gård var ikke stor, men vi havde mange køer, og vi var dem, der havde den meste mælk på Herringløse mejeri. Vi skif-tedes til at køre mælk til mejeriet: der blev holdt et mælkemøde, hvor man spiste, og det gik på omgang. Dem der havde mest mælk måtte betale lidt til dem, der havde lidt mælk. Og så blev der spillet Sjavs; mejeristen og smeden var med. Så fik man rom-toddyer og cognac; det var ikke så dyrt."

Igennem mange år på Herringløse mejeri brugte man is til nedkøling af mælken. Isen skaffede man om vinteren fra den nærme-ste sø. Hvordan det gik til, kan du læse om via nedenstående link. Også et af gadekærene blev anvendt i forbindelse med me-jeriet.

De andre afsnit af artiklen "Skummetmælk, skyr og skæreoste":

- Del-1: (denne del)

- Del-2: Isning til mejeriet

- Del-3: Mejeriejerens gadekær

til top