Handel i København

Til fods og til hest til Hovedstaden

Længe før mejeriet i Herringløse blev opført, havde der i området været tradition for afsætning af landbrugsprodukter i Køben-havn. Vi må formode, at der også har været mælkeprodukter i vareudvalget. Man agede til byen både til hest (med vogn) og til fods.  P.F.Lassen, tidligere læge i Herringløse, viderebragte for år tilbage følgende historie: En gammel kone fra Østrup havde fortalt ham, hvordan hun tidligere gjorde turen til torvet i København til fods. Hun startede i nattens mulm og mørke med en kurv på armen og en strikkestrømpe i hænderne. I kurven var en slagtet høne, en snes æg, en klat smør samt hendes træsko, der først skulle tages i brug, når hun kom ind til byen. For at udnytte tiden strikkede hun på strømpen, mens hun travede afsted.

Det fortælles om mælkeforsyningen til hovedstaden, at nogle af
leverandørerne tog det lidt let med hensyn til at levere en ordentlig
vare. Københavnerne havde nemlig ry for at kigge mere på prisen
end på kvaliteten. Politidirektøren måtte en overgang have betjente
til at stå vagt ved Slotskroen for at tage prøver af mælken, efter-
hånden som mælkebønderne kom ind til byen. Damhussøens fris-
tende vande gjorde, at mælkevejen til hovedstaden oftest gik denne
sø forbi med standsning.

Man kan let tænke sig til, hvordan mælk med tilsat søvand kan
have influeret på kundernes tarmflora efter henstand i en lunken
mælkespand nogle timer, inden den blev solgt og konsumeret.



 

Billedet th.: En karl på vej til byen med mælk (1807).
Dansk Mejeristat 1931.

 
Hans Søren Christensen Oldhøjgård havde berettet for P.F. Lassen om, hvordan handelen foregik i 1880'erne:

"Vi kærnede smør til eget brug og lavede almindelig ost samt myseost. Derimod bagte vi ikke selv. Gårdens produkter blev afsat i København. Vi kørte hjemmefra kl. 1 om natten, bedede i Røde Vejrmølle Kro og kunne så være på Gammel Torv om morgenen.
På vognen kunne der f.eks. være 10 tdr. sæd, 2 grise og 20 snese æg. Det kunne indbringe i alt ca. 140 kr.

På Gammel Torv gjaldt det om at være vågen. Alle ville snyde landboerne. De snød på vægten, og de stjal af vognen, mens man var
ved vægten. Æggene, der var nedlagt i hakkelse, blev talt i kast d.v.s. 3 æg, som man kunne have i hånden på én gang. Men så var
der opkøbere med store næver, der kunne have 4 æg i hånden. Det var næsten umuligt at helgardere sig.  Rugen blev solgt til bræn-
devinsbrænderen og byggen til bryggerierne. På vognen hjem havde man hvedeklid og maltspirer. Normalt klarede man det hele
på én dag."

Vejene var meget dårlige herude omkring, så varene til København var for tung en vægt til to heste. Derfor læssede man varer-ne på to vogne, og når man så nåede Klovtofte ved Tåstrup, var vejene bedre, og man kunne læsse det hele på een vogn,
som fortsatte til København, mens den tomme kunne køres hjem igen.

De andre afsnit af artklen "Skummetmælk, skyr og skæreoste":

- Del-1: Herringløse Mejeri

- Del-2: Isning til mejeriet

- Del-3: Mejeriejerens gadekær

til top