Hans Smed - Herringløses smed i generationer

Om artiklen:
Artiklen er skrevet af Ulla Bech til årsskriftet 2007 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø
 

Året er 1794. En lille gruppe mænd bevæger sig  langsomt fra den ene ende af  landsbyen til den anden.  Brandtaksatoren er på besøg i Herringløse. 
Han har på sin liste en lang række ejendomme, han skal nå at vurdere denne dag, og nu står han ved den østligste del af  'Strædet'  -  foran 'Hans Smedes Huus'.   Ingen yderligere identifikation af huset er nødvendig,   for alle ved, hvem smeden 'Hans'  er. Det pudsige er, at  navnet 'Hans Smed' bæres af hele 6 smedemestre i træk i dette hus - i en periode på 200 år.
 

Hans 'Holm' Jensen - den første 'Hans Smed' i rækken.

Hans Jensen med tilnavnet 'Holm' fra Tostholm ved Sengeløse, har på tidspunktet for taksatorens besøg haft smedjen i en del år. For år tilbage i 1753 er han som helt ung blevet udlært hos en grovsmedemester i Roskilde. Efter tilbagekomsten til sit hjemsogn på Cathrineberggodsets område er han i 1755 blevet trolovet med Gundel Olesdatter fra nabo-landsbyen Vadsby og er nu klar til at tage fat på voksenlivet!

Som så mange andre unge mænd på landet i disse år er han under stavnsbåndet, og dermed ligger hans skæbne som udgangspunkt i den lokale godsejeres hænder. Man kan altså ikke vide om denne har haft en finger med i spillet angående valget af bruden. En beslutning som giftermål kunne blive taget udelukkende på grundlag af herskabets rent praktiske betragtninger i forbindelse med et fæste.
 

Godsejeren havde et vist ansvar overfor sine 'egne' gård- og husmænd,  og der var flere  puslespil,  der skulle gå op inden for grænserne af hans gods. Hvis en karl ikke ville tage imod hans tilbud, kunne fæstet være uden for rækkevidde, og i yderste konsekvens kunne det være, at godsejeren optegnede den unge mand i reserverullen med risiko for, at han blev udskrevet som soldat. Godsejeren skulle nemlig ved hver udskrivning stille et vist antal rekrutter til rådighed i forhold til mængden af hans hartkorn, og flere og flere danske Jens'er blev taget til tjeneste i 1700-tallets anden halvdel til erstatning for de dyre hvervede og oftest udenlandske soldater. Hans var kun i starten af tyverne, Gundel en halv snes år ældre. Den forhadte soldatertjeneste var 8 år - han valgte at tage pigen !

                        til top
 

En smed var en central person i landsbyen. Han kunne være både tandlæge, klog mand, og hestedyrlæge. Han kunne sko heste og sætte ring i næsen
på tyren, reparere vognaksler og sætte jernringe på vognhjul, lave vandpumper, lave rør til kakkelovnen og lås og hængsler til porten, lave pyntelige lysestager til gårdkonernes storstuer og grove værktøjer til gårdmænd og håndværkere; listen over smedens mange serviceydelser er lang. Arbejdet var som en følge deraf da også så tilpas påskønnet, at selv præster og degne lod deres sønner uddanne til dette håndværk.

I landsbyfællesskabets tid blev en landsbysmed ofte ansat af gårdmændene og skulle til gengæld for at få smedjen frit stillet til rådighed give hver gårdmand et antal smededage, hvor denne kunne komme og få repareret smedede genstande. I Herringløse var der to smedjer. De var fæstet under henholdsvis Cathrineberg og Bidstrup Gods (Københavns Magistrat). Man kan forestille sig, at gårdmændene under disse godser har haft en eller anden form for fortrinsret til smedens ydelser.

Hans Smed havde altså fået det eftertragtede fæstebrev  på huset  med smedjen,  og  fremtiden tegnede sig godt for ham sådan rent materialistisk set. I husmandshjemmet på Holmen, hvor han kom fra, havde der ikke været for meget at dele ud af.
I hvert fald ikke, hvis man skal forsøge at vurdere de midler, skifteforvalteren på Cathrineberg i 1761 fordelte mellem de efterladte 4 børn efter faderen. Arven til Hans bestod i 1 Rigsdaler 1 Mark og 12 Skilling, for hvilken sum han i datidens priser ville kunne købe sig en tønde rug. Som smed steg han nok et trin opad på den sociale rangstige. Det unge par nåede dog knap at indrette sig, før mennesketilværelsen viste sin barske side. Året efter trolovelsen måtte man i følge kirkebogens oplysninger begrave Hans Jensøns Smedes Kone fra Herringløse – hun var død i barselssengen.

Allerede samme år blev Hans Holm igen trolovet. Johanne Jacobsdatter, datter af smeden Jacob Pedersen i Jyllinge og dennes hustru Lisbeth, var netop giftemoden, og det fornødne blev hurtigt sat i værk. I årene herefter fra 1757 til 1776 fødte hun ham 11 børn, heraf 3 drengebørn: Jacob, Jens og Peder. De to første drenge opkaldt efter morfar og farfar. Den første datter opkaldtes efter hans afdøde kone og hans afdøde mor: Gundild Cathrine, en senere datter efter mormor: Lispet. Altsammen efter bogen i følge de gamle navnetraditioner, der sikrede, at de døde fik en slags 'liv' efter døden gennem de nye generationer. Johanne døde i 1778. Da var hun 47 år gammel og efterlod sin mand med de fleste af børnene endnu ugifte.

Hans tager sig derefter en tredje kone,  pigen Anne Mogensdatter. Lige nu – på tidspunktet for brandtaksatorens besøg - er Anne altså Hans Smedes hustru. De har fået 3 børn sammen: Johanne, Mette og Mogens. De er sammen til hans død i 1797. Det er altså i disse sidste år af Hans Holms Liv, at huset med smedjen bliver brandforsikret. Taksatoren har ved samme lejlighed kontrolleret, at smedjen ikke ligger for tæt op ad andre huse på grund af brandfaren ved smedearbejdet. Hans kan regne med, at smedjen vil blive bygget op igen i tilfælde af ildsvåde. Der er økonomisk sikkerhed i form af bidrag til tømmer og til 'hugger', og han kan forvente gode naboers hjælp under opbygning og lerklining.
 

til top

          Tv: Rundjern hamres til søm.
          Th herover: Det færdige resultat - håndsmedede søm.

 
Smedet i 'hymens lænker'

Af Hans Holms 4 sønner har Jacob, den ældste, en benskade og er derfor sluppet for soldatertjeneste. Han har i nogle år været i lære som 'begitersmed' i København og er efterfølgende flyttet til Fyn. Jens har lært grovsmede-håndværket hos en mester på Bremerholmen, og er ligeledes sluppet for indkaldelse. Man havde hårdt brug for smedene på Holmen, så de unge smedesven-de slap for militæret, så længe de stod i tjeneste dér. Jens når at opleve Københavns Brand i 1795, hvor også Holmen står i luer,  og flytter få år efter dette til Himmelev på hjemegnen.  Sønnen Peder, som er sadelmagersvend, er stukket af – rømt fra session. Han skal ikke risikere liv og lemmer i disse ufredstider, hvor englænderne beslaglægger flåden og kaster bomber over København.  Han bliver senere efterlyst ved alle sessioner,  indtil han i 1811 udskrives af rullen igen,  fordi han er blevet for gammel til at springe soldat.  Den sidste søn, Mogens,  er stadig kun en dreng på dette tidspunkt.  Ingen af disse 4 unge fyre kan tilsyneladende overtage pladsen som smed i Herringløse, da den pludselig står tom ved smedens død  -  og der er jo også den efterladte kone at tage hånd om.  

Det er nok igen godsejeren,  der løser det praktiske problem med besættelse af pladsen som smed og ægtemand,  for selvom han på dette tidspunkt ikke længere har fuld hånd- og halsret over sine bønder og husmænd  -  stavnsbåndet er i 1788 blevet ophævet - så skal de dog have til den daglige føde. Og han råder over fæstet!  Samtidig ligger huset,  som smeden bor i,  nu under landlægderne, dvs. i de nye sogneinddelte lægder, som skal afgive unge mænd til soldatertjeneste.  Nu er det ikke læn-gere størrelsen af det private gods,  der er bestemmende for antallet af stillede soldater,  men nu udtages de unge mænd efter den mandlige lokalbefolknings størrelse. For enhver ung mand, der vil slippe for en hård militærtjeneste, gælder det om hurtigst muligt at få fæste, for gifte husmænd kan ofte slippe for at trække i uniform. Det ved godsejeren også, og han holder måske på de bedst egnede folk på godset ved denne tilladte manøvre. Nu da han ikke længere selv skal udpege soldaterne, kan han kun med lidt behændighed udvirke, at enkelte af dem -  efter hans valg - undgår at blive udpeget.  

Som tidens skik dikterer, må den næste mand i jobbet for at komme i betragtning som smed altså indvillige i at tage forgænge-rens enke til kone. Så blev flere problemer løst ved samme lejlighed. En ung mand, Hans Nielsen – smed og allerede udtaget nationalsoldat fra Vindinge, tager med tak imod fæstet – og Anne Hans Holms. Hun er godt nok dobbelt så gammel som han, men livet som soldat tiltaler ham nok ikke.  Man kan måske forestille sig,  at han i sit inderste har håbet på med tiden  -  som enkemand og i et nyt ægteskab - at få sig en yngre model at dele alkove med! 

I fæstebrevet fra 1797 står alle betingelserne for overtagelsen liste - først og fremmest aftalen om også at overtage enken, men tillige pligten til at vedligeholde bygninger, sørge for brandforsikring, og betale offentlige skatter og afgifter og fæsteafgift til Cathrineberg 'prompte og uden restance'.  I aftalen ligger,  at han må overdrage fæstet til en anden på de samme vilkår,  som han selv fik,  når det er tiden for ham at trække sig tilbage på aftægt.  Han har fået arvefæste.  Der er helt klart et incitament til
at holde hus og smedje i god stand - om  hans ressourcer ellers rækker.  Fæstet bliver ikke taget fra ham i utide,  med mindre han tér sig tovligt.

For at læse mere om de efterfølgende smede med navnet Hans, må du læse årsskrift 2007 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø. Artiklen er på 23 sider. Årsskriftet kan købes gennem Egnshistorisk Forening i Gundsø
og på Fjordcenter Jyllinge.

           til top