Bag købmandsdisken - om 3 landsbykøbmænd i Hvedstrup sogn

Om artiklen:
Artiklen er skrevet af Ulla Bech til årsskriftet 2008 (og 2009) fra Egnshistorisk Forening i Gundsø.
 

Man mødtes hos købmanden.

I det gamle landsbysamfund var købmandsbutikken et vigtigt samlingspunkt. Det var her, man mødtes med andre i byen og udvekslede 'nyheder'. Købmanden, hans ansatte og hans familie, der tilbragte det meste af deres tid i og omkring butikken, fik nemt fingeren på byens puls.
 
I Hvedstrup sogn var der for blot en enkelt generation siden hele tre købmandsbutikker. Derudover har der tillige været lidt småhandel af kiosklignende karakter i enkelte af byens huse og en del tilkørende handlende med især fødevarer som brød, fisk og kød. Mælkeprodukter købte man ved stalddøren på gårdene, og mange havde selv et hønsehus i baghaven.

Købmandsbutikken i Hvedstrup på Birkelundsvej med vasketøj i haven ved det stråtækte baghus
 

I Hvedstrup lå købmandsbutikken i centrum ved gadekæret og lige over for kirken, hvor de tre veje til byen mødes. Det må være adkomstforholdene, der har givet grundlag for handelen her, for indbyggertallet i sig selv er ikke imponerende, og byens radius ikke meget større, end at man kan ramme byens gadekær fra omkredsen af byen ved et stenkast. Til denne lille oase ankom i 1955 købmand Ebbe Herbo Pedersen med familie.

 

Den lille butik

(Fra interview med Susanne Jakobsen, købmandsdatter i Hvedstrup).

Susanne: ”Mine forældre havde oprindeligt købmandsbutik i Benløse ved Ringsted. Men på et tidspunkt fik de lyst til et lidt mindre sted på landet med mere overskuelige forhold - et godt sted for børn at vokse op. Ved hjælp fra en onkel i familien, der var ejendomsmægler, blev de opmærksomme på købmandshandelen i Hvedstrup. Her kom de til at leve i flere år i en ganske lille butik med et meget imponerende varesortiment, butiksarealet taget i betragtning.

At købmandsbutikken havde en rimelig omsætning i de første år skyldtes ikke mindst den tilhørende benzintank, der fra 1955 var placeret lige udenfor på vestsiden af huset over mod kirken. Her kom både bilister på gennemfart, men måske især de lokale landmænd, der havde fået benzinslugende traktorer til hjælp i markarbejdet. Det var ikke mange private biler, der susede omkring hjørnet i de første år, men de, der fandt vej forbi, tog ofte turen omkring pæretræet midt på Birkelundsvej på vej ind på parkeringspladsen foran butikken – så kunne de også lige snuppe en formiddagsavis og en pakke tobaksvarer med.

I baghuset, som var en gammelt stråtækket bygning, opbevaredes koks og briketter, flasker med Kosan­gas og kasser med øl og vand. Hjemmevante kunder fandt selv vejen derud for at hente de nødvendige bajere og vand'er, der skulle med hjem. Petroleum aftappede kunderne inde i selve butikken i dertil med­bragte dunke. Skulle nogen mangle det, så havde vi også reb og fjedre til tøjring af køer.

Vi vejede stadig i min barndom flere ting af på vægten: mel, gryn og sukker, slik og chokolade, men havde også de mest almindelige indpakkede kolonialvarer og daglige fornødenheder som brød, smør, mælk og brændevin. Brødet kom fra Roskilde Fællesbageri – kager skulle bestilles i forvejen.  

Selve butikken var inddelt i to halvdele. Den ene, kundernes del, som man kom ind i gennem ind- gangsdøren i sydgavlen, og den anden, købman- dens, som var på den anden side af den lange disk, som delte butikken.   Kaffemølle var der langs vinduesvæggen mod vest. Her stod også sladrebænken, hvor man havde lov at sætte sig og drikke en øl og få en snak. Det var der mange, der benyttede sig af. Når man ikke ellers mødtes ved gadekæret om sommeren, var købmandsbutikken et yndet mødested.   Th: Ebbe Herbo Pedersen i døren til butikken.

 

På den nordlige endevæg var vinreoler og dertil kom hylder med trikotagevarer; der var strømper, undertøj, arbejdstøj, snørebånd, sytråd og strikkegarn. Skulle man have en kjole eller pæne bukser, måtte man tage bussen udenfor butikken til Roskilde. Af fodtøj fandtes selvfølgelig træsko og gummistøvler, selvom man skulle tro, folk herude var født med dem på - man så jo sjældent andet.

Kød købte folk lokalt på gårdene eller af slagteren, der havde sin faste tur gennem landsbyerne. Grøntsager dyrkede folk selv i køkkenhaven eller hentede på de små gartnerier, der var i nærheden. Der var gartnere i både Østrup og Lille Herringløse. Men vi solgte da hovedsalat og tomater i sommerhalvåret. Det var, hvad det kunne blive til herude.

Mine forældre startede også et ishus. Det lå i en ny tilbygning langs Birkelundsvej. Der var skarp konkurrence omkring issalget i byen.   En tømrer i byens østlige udkant havde på et tidspunkt startet et lille issalg fra et ishus ved vejkanten.  Da min far ikke mente, at omsæt- ningen i  købmandsbutikken havde godt af  en konkurrent så tæt på, måtte han tage udfordringen op, og mine forældre byggede så til.   For at lokke kunder til  ’dumpede’  tømreren priserne:  Han forærede fra tid til anden  is væk til børnene!   Det var ikke en fair konkurrence. I det lange løb blev det dog købmandsbutikkens issalg, der overleve-de.   Tv: Emaljeskilt (Kilde: Søren Christensen, www.skiltesamler.dk).

 

Der var naturligvis et rend af de lokale unger ved bodens vindue, men også de stedlige karle fra gårdene brugte det som forsamlingssted om fredagen og fik sig her en ristet pølse og en øl, når de havde fri. Pigerne kiggede da også over, der var jo nogle mandfolk at kigge på. Den gang var der nok almindeligvis 3 karle og 2 piger på en gård. Bortset fra ungdomsmøderne i præstegården, som oprindeligt Pastor Bonnevie havde startet, var der kun Idrætsforeningen i Herringløse og så Købmanden at forsamles ved i dagligdagen.

Butikken kom til at tage næsten al vores tid. Vi havde som andre butikker på landet lange daglige åbningstider, fredag til klokken 20, lørdag til klok­ken 14 og søndage ved bagdøren. Også om aftenen blev Far tit banket op for at sælge nogle øl. Man måtte pleje sine kunder. Han fik dog tid til ved siden af sit butiksliv at være træner for de halvstore drenge oppe i HIF, hvor han også var formand nogle år.

 
Med tiden kunne vores familie ikke længere leve af købmandsforretningen alene. Min far fik derfor suppleret indtægten som medhjælp på Enghavegård, især ved høst, og senere fik han en æggetur, hvor han kørte æg til Roskilde Ægpakkeri. Min mor passede så butikken alene.  

Omkring 1974-75 måtte de dog indstille handelen helt; der var ikke flere penge i den butik. Folk havde fået bil selv og købte ind i byernes supermarkeder, der kunne tilbyde billigere priser og større vareudvalg på grund af stordriftfordele. Sådan gik det jo flere steder på den tid, det var ikke kun hos os. Men for Hvedstrup fik det jo den følge, at der ikke længere var et naturligt samlingssted i landsbyen, hvor man kunne mødes og udveksle de små nyheder. Og jeg tror, at mange kom til at savne denne funktion, da den ikke var her mere.” 
 

I årsskriftet fra Egnshistorisk Forening i Gundsø kan du læse hele artiklen. I årsskriftet fra 2008 er to af  købmandsbutikkerne i Hvedstrup sogn beskrevet:
 
Købmanden på Birkelundsvej 1 i Hvedstrup,
Købmanden på Herringløse Bygade 15 i Herringløse.

I årsskriftet fra 2009 finder du historien om den tredie og sidste købmandsbutik:

Købmanden Sengeløsevej 2 i Herringløse.

Historierne er fortalt af dem, der selv var tilstede, da varer og daglige efterretninger om stort og småt blev langet over disken.

Årsskriftet kan købes gennem Egnshistorisk Forening i Gundsø og på Roskilde Museum - Fjordcenter Jyllinge.