Fastelavnsskikke i det gamle Herringløse

Om artiklen:
Artiklens tekst er skrevet af Kæthe Skov Larsen til Egnshistorisk Nyt 1980-2  fra Egnshistorisk Forening i Gundsø
 
 

Børnenes fastelavn

I Herringløse for ca. 100 år siden var det byens store drenge, der gik ud
om søndagen med en kurv på den ene arm og en rasle-bøsse i den anden.
I kurven fik de æg, når de havde sunget den såkaldte "ægvise". I raslebøs-sen vankede der småmønter, men sjældent mere end en skilling (2 øre).

Når de havde besøgt alle gårde og huse i byen og den nærmeste omegn, blev æg og penge bragt til det hus i byen, hvor de i forvejen havde lejet en stue til at holde fest i. I flere år var det hos en handelsmand, der boede
midt i byen. Når bare drengene ville love at holde festen hos ham, gav han gratis en halv tønde øl til hjælp til formålet.

Noget af øllet blev brugt til "ægsøbe" eller "æg øl", som det også kaldtes. Det blev lavet af de indsamlede æg rørt med sukker og med kogt øl i til-sidst. Resten af øllet blev drukket af børnene. Der kunne også købes hve-debrød.

På billedet til højre ses et par gutter fra Herringløse i fastelavnsskrud. Tidsmæssigt er billedet fra Besættelsestiden  - ca. 1940.

 
Pigerne var inviteret med til gildet, der varede fra kl. 4 eller 5 om eftermiddagen til 12 midnat. Sommetider var man så heldig at få fat i en rigtig spillemand til at spille til dansen, men alle spillemænd var meget efterspurgte i fastelavnsugen, og da børnene ikke kunne betale så meget for sådan en lang aften, lod musikerne sig hellere engagere til de voksnes gilder. Men så nøjedes man med en af byens borgere, der kunne spille lidt på harmonika. I nogle år var det en skrædder i byen. Omkring 1870 fik han 1 ½ kr. for at spille i 7 timer med kun een pause.

Et år var drengene blevet uenige. Nogle stykker gik ud og samlede æg de gode steder, hvor de vidste, der vankede mange. Et sted vidste de, at de altid fik mindst en halv snes æg og desuden blev budt på kaffe. Det var hos en arbejdsmand der selv hav-de 10 børn. Men da de gik hjemad, mødte byens andre drenge dem, slog alle æggene itu og uddelte nogle tærsk tillige, så det år blev der intet børnegilde i Herringløse. Sommetider vankede der også klø, hvis drengene vovede sig for langt ad Hove til. Her var der mange store drenge, der vogtede nidkært over deres område. På Hvedstrup-kanten var de lidt mere fredelige.

Fastelavnsskikkene ændrede sig omkring år 1900. I dag er det næsten udelukkende en fest for børn, og kun få udklædte børn går rundt og rasler penge ind; nu til egen fornøjelse. I det store og hele er fastelavn i dag kun en svag afglans af, hvad det var i gamle dage.

til top
 

For at læse hele historien om fastelavnsskikke i Herringløse må du læse Egnshistorisk Nyt 1980-2  fra Egnshistorisk Forening i Gundsø.  Artiklen er på 2 sider.