Gamle juleskikke

Når man på gårdene skulle slagte ved juletid, var det ikke små magre bacongrise, der skulle lade livet, men nogle ordentlige krabater, der var omtrent et år gamle og vejede henimod 400 pund. Det gjaldt jo om, at der blev nogle gade stykker 'sul' at lægge i saltkarrene i kælderen. Det var den eneste opbevaringsmetode af kød og flæsk, man kendte til dengang. Der blev også nogle store flæskestege og ribbenstege til juledagene, hvor man så vidt muligt undgik det salte flæsk, der ellers var en fast middagsret resten af året. Også på an-den vis blev der gjort indhug i flæskebeholdningen. Det var nemlig skik og brug at fattigfolk ved juletid gik rundt på gårdene og 'tig-gede sul', som man kaldte det.

Der var ikke meget, som gik til spilde af grisen, når der blev slagtet. Grisens hjerte, nyrer, lever og lunger blev kogt og hakket
til finker, der var en daglig ret, især her på egnen, hvor der opfodredes mange svin, som bønderne kørte til København og solg-te. Dog var Københavnerne kun interesserede i kroppene. Indmaden beholdt man selv, så der kunne serveres finker lige til påske. På dårlige madsteder kunne finkerne strækkes i det uendelige ved at komme andre madrester i dem. Man opbevarede dem i stenkrukker med et fedtlag over, vendte bunden i vejret på krukken og stillede den sådan på hylden i madkælderen, så kunne musene ikke komme til at æde af dem. Mus og rotter var der jo allevegne på de gamle gårde. Henad foråret, når det blev varmere, kunne det hænde, at finkerne var noget lådne af mug, men man var ikke så kræsen, de gled ned alligevel.

 Billedet th:
 Juletiggersken er heldig. Hun kommer midt i
  julebagningen.
(Dahlerup & Kramer Petersen)

De gode kødstykker blev stegt som flæskesteg, de ringere hakket til spegepølser og medister - alt hakket i hånden med kniv. Kødhakkemaskinen kom først frem omkring 1890. Der skulle mange armkræfter til dette arbejde, derfor fik koner og piger som-me tider hjælp af en af karlene. Af svinehovedet lavede man sylte, som der blev spist meget af i juledagene. Den blev også uddelt som gave til de fattige og tiggerne.

Om det så var hjernen, kunne den bruges. Den blev brunet på stegepanden og serveret som ekstra lækkerbisken for husbonden, eller den blev brugt som vognsmørelse. Endog galden fandt man anvendelse for. Galdesaften kunne bruges til at fjerne pletter på tøjet, velnok på grund af dens fedtopløselige evne. Men man brugte også at binde en snor om den og hænge den op i kostalden, hvor dens stærke lugt havde samme gode virkning som den gedebuk, man som regel havde stående i stal-den, idet man mente, at stanken fra bukken holdt den frygtede kvægsygdom kalvekastning borte. Svineblæren blev tømt og pustet op og hængt til tørre i en loftsbjælke til senere brug.

Et andet helt uundværligt husdyr var fåret. Der blev om efteråret slagtet flere af dem. Kødet spist fersk eller røget, ulden bear-bejdet til klæder, men det vigtigste var tællen fra fåret. Den lavede man nemlig lys af. I et land som Danmark, hvor der er så mange mørke og korte dage, var det meget vigtigt, at man havde en stor beholdning af lys. Af den fineste tælle blev der støbt julelys samt et specielt tregrenet lys til brug Helligtrekongersaften. Af den urene tælle lavede man nogle tynde, nobrede lys, der blev kaldt pråse. De blev brugt ved det daglige arbejde, f.eks. når man gik i kælderen for at tappe øl, eller når de ældre skul-le ud om aftenen i et lille ærinde. Derfor blev de omtalt som 'Oldemors pesselys'.

Der var megen fattigdom dengang, mange børnerige familier med mange munde at mætte, ingen offentlige sociale institutioner at henvende sig til; man kunne kun håbe på privat godgørenhed, og man vidste, at ved juletid nænnede ingen at afvise folk. Derfor kom der koner helt fra Sct. Jørgensbjerg ved Roskilde til Gundsølille for at tigge. Juleaftensdag gik konerne hjemmefra ganske tidligt om morgenen. De havde 2 hankekurve med, een på hver arm. I den ene kom der flæskestykker, i den anden grovbrød. Det gjaldt om at komme blandt de første til gårdene, da de uddelte portioner blev mindre op ad dagen, desuden skulle man jo gerne nå hjem inden aften. Når de trætte koner på hjemvejen nåede galgebakken lidt uden for Roskilde, var deres ægte-mænd gået dem i møde. De overtog nu de fyldte kurve og bar dem resten af vejen hjem.

Læs evt. mere om juleskikke i artiklerne:
 
Del-1: Om slagtningen af julegrisen og tilberedningen af pølser
Del-2: (Denne del)
Del-3: Om brygning og bagning, 'julerente' til tjenestefolk og husmænd
Del-4: Om julerengøring, overtro og dyrenes jul

til top