Fra de ældste tider

Stenalder - fra jæger til bonde

Jægerne var de første, som i takt med dyrenes komme befolkede egnen efter istiden. Egentlig bosættelse kan man ikke tale om i jægerstenalderen (ca. 11.500-4.000 f. Kr.) idet man ernærede sig ved jagt og indsamling af vilde planter, og derfor ikke bosatte sig stationært men fulgte dyrenes færden.

Samfundene i bondestenalderen (ca. 4000-1800 f.Kr.) var knyttet til vandløb og kyster og det nære bagland, der kunne udnyttes til marker og græsgange. De første bønder var halv-agerbrugere. De levede som jægerfolket langs fjorde, vandløb og søer og udnyttede den vilde naturs gaver, men som et tilskud hertil ryddede de med økse og ild små lysninger til marker og græsgange.

Først senere trængte bønderne ind i den tætte urskov, og en egentlig opdyrkning begyndte. Ibrugtagningen af den lette plov 'arden' muliggjorde opretholdelsen af mere permanente dyrkningsområder. Fra denne tid kendes samfundenes stenbyggede grave - dysser og jættestuer. I området mellem Gundsømagle og Hvedstrup er disse 'storstensgrave' bevaret i særlig stort tal.
 

Gravhøje på billedet th. - dysse og jættestue:

Dyssen er den ældste form. De 3-4 opretstående sten med én stor overligger var et gravkammer, og det skjultes af en jordhøj, der omkransedes af en række fritstående store sten i rundkreds eller rektangulært (runddysser og langdysser). 

Nord for Hvedstrup (på vejen fra Herringløse) findes et par flotte langdysser. Ved vejen er anbragt en god informationstavle. Den østligste af langdysserne har oprindeligt haft to gravkamre. I det ene fandt man ved restaurering et omhyggeligt udført flisegulv. Det var vel kun 'høvdinge' og andre fra de øverste samfundslag, der fik en så pompøs begravelse, men alle samfundets medlemmer må have taget del i det enorme arbejde med at bygge gravkamre af de store stenblokke.

Bronzealder

Den efterfølgende periode (1800-500 f.Kr.), bronzealderen, har i lighed med istid og stenalder sat sit præg på vores landskab med de mange gravhøje.  I umiddelbar nærhed af Herringløse landsby ligger tre anselige oldtidshøje på stribe:  Rævehøj, Store Oldhøj og Sømhøj,  og lidt nord herfor den lille 'røse' Urtepotten.  Fra Urtepotten er der overdraget flere fundne genstande til Nationalmuseet,  f.eks: knive, en nål med guldtråd, en pincette, to syle, en synål, 5 dobbeltknapper og et hængesmykke af skifer. Striben af høje fremhæves af deres beliggenhed på et langstrakt højdedrag skabt under istiden. Et panorama, som kan nydes fra sydøst ved Sengeløsevej/Birkelundsvej.

I højenes (og højdedragets) forlængelse mod sydvest ved Hvedstrup lå  Borghøj.  Højen er nu bortgravet.  Lidt længere mod vest ligger den meget store Hvedshøj. Omkring 1850 gav sognepræsten i Hvedstrup,  Lorenz Lorch, sin unge studerende søn lov til at grave i Hvedshøj. Han fandt flere rester af egekistegrave samt 8 bronzealdergenstande: to knive, en knap, en pincet, en nål, en syl, et hængekar samt et smukt sværd, hvis 'grebtunge' (grebet) var belagt med guldplade og omviklet med tynde smalle guldbånd. Af højens størrelse og af de fund, der er gjort i den, anslås den at være fra ældre broncealder 1800-1000 f. Kr.

Hvedshøj. Ved højen står et informationsskilt, med beskrivelse af højen og de fund, der er gjort i den.

 
En sådan høj blev bygget af store mængder græstørv.  Til en høj af Hvedshøjs størrelse blev græsset skrællet af områder på størrelse med 10 fodboldbaner.  En gravhøj består derfor af ganske fin muld, og det har altid været fristende for bønderne at snuppe en bid hvert år under pløjningen. Mange høje er desværre gennem tiden blevet sløjfet efter langsomt at være fjernet ved overpløjning - først i nyere tid er højene blevet totalfredede. Højst en fjerdedel af de i nyere tid registrerede dysser og høje er tilbage. Nogle nåede at blive tømt først af private, der sjældent var i besiddelse af den nødvendige viden til at se de spor, som fortiden gemte.

Jernalder.

Mens der stadig eksisterede store sammenhængende skove i bronzealderen, blev den ældre jernalder en ekspansionstid, hvor et intensivt landbrug bredte sig på skovens bekostning over store dele af landet. Mellem skoven og de dyrkede marker lå store arealer, overdrevene, der kun brugtes til græsning.  I jernalderen (500 f. Kr - 1050 e. Kr.) opstod landsbyen i den form, som vi kender den igennem hele den historiske tid op til vort århundrede. Byen var omkranset af hegn. Inde midt i landsbyen lå en stor åben plads kaldet 'forten'. Anvendelsen af denne plads vedblev ind i vor egen tid.

På Fjordcenter Jyllinges 'informationscenter' kan man i ‘Herringløsemappen’ læse Dr. Lassens beretning  fra 'gamle dage':
Inden udskiftningen lå gårdene tæt i byen, og der var led over vejene. Byhyrden sørgede for, at de blev lukket om aftenen, når kreaturerne var gennet hjem fra overdrevet for om natten at opholde sig i sikkerhed på byjorden ved gadekæret.

Fra jernalderen er der i Hvedstrup fundet et dejligt smykke af forgyldt sølv ca. 1800 år gammelt, og ved Herringløse lægebolig to tenvægte fra omkring Kristi fødsel. Tenvægte er små lodder, som brugtes ved spinding; de holdt tråden stram på en håndten. 
 

De andre afsnit af artiklen "Fra de ældste tider":

- Del-1: Istidslandskabet omkring Herringløse og Hvedstrup

- Del-2: (denne del)

- Del-3: Landsbyerne opstår og udvikles  

til top