Fra de ældste tider

Landsbyernes oprindelse

Landsbyen Herringløse er en af de ældste bebyggelser i Gundsø, skal man tro navnehistorien. Bynavnet menes at indeholde et indbyggernavn 'Hærthingar', afledt af et gammelt ord for skov 'harth'. Efterleddet 'løse' er beslægtet med ordet lys og skal betyde "lysning", "åbning", "mark" el. "eng". Det er tidsmæssigt samhørende med 'lev' og 'sted' og sladrer om et oprindelsestidspunkt i jernalderen antageligt fra ca. 500 e. Kr. Her har altså været et område, som blev opdyrket af folk i en lysning i skoven eller af folk, der kom fra skoven nærved.

Fra vikingetiden stammer byendelsen '-by' m. betydningen 'stor gård'. I Gundsø har vi Store- og Lille Valby , af gammel dansk 'Wall', som betyder 'slette'. Fra denne tid og også helt ind i middelalderen stammer endelsen -torp (-rup, -drup og -strup) med betydningen 'udflytterbebyggelse' - nogen gange kombineret med mandsnavne, ex: 'Hvæthar', 'Åki', 'Toki', 'Geri' . Heraf kommer vore -torpnavne: Hvedstrup, Ågerup, Tågerup og Gerdrup.

Landsbyer langs oldtidsvejene

Herringløses placering har været særdeles central i forhold til hovedfærdselsårer i området. Oldtidsvejenes forløb, som er skitseret ved hjælp af de ældste stednavne, placering af gravhøje samt forekomsten af vandskel og vadesteder, viser et netværk af veje på Sjælland udspringende lidt syd for Lejre. Landsbyen lå ved en sådan oldtidsvej, som gik i en nordøstlig retning mod Værløse og derfra længere nordpå. En rest heraf ses stadig i Vadvej, hvor der dog i dag kun er passage over Hove å for gående via en smal træbro. I 'mands minde' har man kunnet køre over en bro her i hestevogn.
 

Oldtidsvejenes forløb - fra J.T. Lundbye m. fl.: Roskilde Landevej gennem tiderne.

Kom man fra nordøst, lå Herringløse ved indgangen til Sømme Herred, som strakte sig fra Gundsø -området ned til Lejre og et lille stykke op igen syd om Fjorden. Ved Herringløse ligger Sømhøj. En teori forklarer navnesammenfaldet med, at såvel højen som herredet har fået navn efter en stormand 'Sem', som har regeret i området. Muligvis den stormand, som stillede med det 'hærfølge' - heraf 'Herred'- i ufredstid, som skulle forsvare distriktet og landingspladserne ved indsejlingsstederne ved fjorden.

Landsbyen Hvedstrup (Whetherstorp) skabtes af udflyttere fra Herringløse. Det var ingen spøg at flytte ud fra landsbyens trygge omgivelser og gå i gang med det store rydningsarbejde, der oftest lå forud for udnyttelsen af ny ager. Det krævede mod og mandshjerte og en del råstyrke. Man må forestille sig, at der blandt de udflyttede bønder må have været nogle af de driftigste mænd fra landsbyen, for uden et godt rygstød gik det nok ikke. Udflyttere fik normalt en fortrydelsesperiode på 3 år til at etablere sig det nye sted - efter denne periode mistede de retten til at vende tilbage og få et livsgrundlag i den gamle landsby, ligesom alle krav til dem fra det gamle fællesskab blev frafaldet. I Hvedstrup gik det altså godt nok og åbenbart så godt, at det var her og ikke i Herringløse, man senere etablerede en kirke for det samlede sogn.

Fra Kirke og krongods til godsejervælde.

Fra tidlig middelalder og indtil reformationen var Kirken storgodsejer i det meste af landet. En del af al dette jordegods havde den katolske kirke sikret sig gennem gaver fra ejendomsbesiddere, der behøvede støtte fra den magtfulde kirke eller fra privatpersoner, der gerne ville frelse deres sjæl via 'aflad'. Gav man kirken prægtige gaver, blev der holdt messer i kirken for ens sjæl ved specielle lejligheder (afpasset efter gavens størrelse).

Sømme Herred, som sognene i Gundsø tilhører, havde Margrethe I (fra ca. 1375) pantsat til Roskildes biskop - officielt som erstatning for de tab, kirken havde lidt under hendes far Kong Valdemars regeringsår (med de mange krige) - uofficielt som tak for opbakning ved hendes magtovertagelse i Danmark som formynder for sønnen Oluf.

I lang tid herefter hørte store dele af herredet under Roskilde domkapitel, men fra reformationen (1536) overgik kirkegodset igen til Kongen og hørte herefter til 'Kronens Gods'. Kronen beholdt dog ikke sit gods i Herringløse. Det blev gennnem de næste to århundreder afhændet til private godsejere. På denne måde kom først Vartov Hospital ind i billedet som den ene af ialt 5 godsejere.

Efter voldsomme udgifter bl.a. i forbindelse med svenskekrigene og en truende statsbankerot blev der midt i 1600-tallet fra den nyudnævnte enevoldsregering solgt kraftigt ud af krongodset. En del fik krongods foræret som tak for forskellige tjenester ydet for kongen. Blandt gavemodtagerne var Staden København, der i 1661 som tak for udvist troskab under Københavns belejring af kong Frederik III fik overdraget Bidstrup Gods i Roskilde med underliggende bøndergårde - heriblandt nogle gårde i Herringløse. 

Universitetet og dets professorer har også fået krongods foræret ved flere lejligheder. Indtægterne fra Universitetets besiddelser gik bl. a. til underhold for studenter og aflønning af lærere. F.eks. bestod en professorgage delvist
i indtægterne fra 6 fæstegårde.

Ved en række mageskifter med private godsejere i 16- og 1700-tallet afhændedes det sidste krongods i Herringløse. På denne måde kom Edelgave gods ind i billedet, og til sidst Cathrinebjerg.

De andre afsnit af artiklen "Fra de ældste tider":

- Del-1: Istidslandskabet omkring Herringløse og Hvedstrup

- Del-2: Egnen befolkes

- Del-3: (denne del)

til top