Borghøj

- en gravhøj fra Bronzealderen

Om artiklen:
Nedenstående tekst er et uddrag af en artikel skrevet af Carl Neergaard til årbogen 1931  fra Historisk Samfund for Københavns Amt.

Artiklen i årbogen er på 25 sider.

Egnens forekomst af høje.

                          En af gravene i Borghøj - benævnt 'centralgraven'.              

I området Gundsømagle - Kirkerup - Ågerup i Gundsø findes et stort antal stengrave fra stenalderen; jættestuer, langdysser og runddysser eller maleriske dyssekamre med fritliggende bæresten. Disse sidste var oprindeligt omsluttet af en jordforhøjning. Området minder meget om det ligeså stengravsrige område nord herfor i det vestlige Ølstykke Herred. Lidt længere mod syd og øst er det derimod gravhøje fra bronzealderen, der dominerer. Og jo længere mod sydøst, man bevæger sig, jo færre grav-høje finder man, og stengravene ophører helt.

Forklaringen på fordelingen skal findes i terrænforholdene, hvor det nordvestlige område er præget af højtliggende og muldrige jorder, som med vore forfædres primitive jordbrugsredskaber var lette at dyrke, mens egnen på 'heden' ned mod Køge Bugt er flad og leret og kræver mere effektive pløjeredskaber.

Hvedstrup sogn befinder sig mellem disse to forskellige områder og rummer flotte eksempler på gravtyper fra begge omtalte perioder. F.eks. ligger der på den tidligere præstegårdsmark nord for præstegården og vest for Hvedstrupvej to flotte langdys-ser. I 1909 fredlystes de, selvom det i første omgang kneb gevaldigt, fordi 'rette vedkommende'  i forb. m. salget af Hvedstrup Præstegårds jord til privateje glemte at sørge for, at dysserne skulle undtages fra salget. Nationalmuseet måtte derfor punge ud for at kunne erhverve arealet og foretage fredslysningen.

Syd for Hvedstrup og i en lige linie mod nordøst findes flere anselige broncealdergrave startende med Hvedshøj umiddelbart syd for landsbyen og dernæst Rævehøj, Store Oldhøj og Lille Oldhøj (Urtepotten) samt Sømhøj sydøst for Herringløse. Midt mellem Hvedshøj og Rævehøj lå tidligere den meget store men nu overpløjede og næsten forsvundne Borghøj, som beskrives nærmere herefter.

Borghøj

I 1889, da Nationalmuseet lod indsamle informationer om oldtidsmin-
desmærker i bl.a. Sømme Herred, hedder det om Borghøj kun, at det
er en overpløjet høj, og at der ved pløjning er fundet mange sten i den.

Kun 20 år forinden var en ukendt mand kommet til området og havde
med en gårdskarls hjælp gravet i højen og fået nogle bronzesager med
sig derfra. I 1930 blev højen undersøgt af Nationalmuseet efter yderli-
gere fund.

I forbindelse med planeringsarbejde på Hvedstrup Kirkegård ved den-
nes udvidelse lod markens og dermed Borghøjs ejer, H. N. Viktor
Nielsen fra Gammelsøgård, en del jord fjerne fra højen - ca. 100 læs!
I toppen tæt under pløjelaget stødte tjenestekarlen på sten, blandt
andet en stor flad sten, som måtte være en dæksten over en gravkiste.

Gravkiste i Borghøj.

Gårdejeren undersøgte nu selv graven, og i dens bund stødte han på en dynge brændte menneskeknogler, og ovenpå dyngen lå tre bronzegenstande: en kniv, en knap og en syl. Sylens træskaft var stadig bevaret, omend det var revnet.

Ved højens besigtigelse herefter berettede Viktor Nielsen om en anden grav i samme høj, som han havde fundet ved at grave en søgegrav. Denne var tydeligvis tidligere blevet åbnet, for ved søgningen fandtes et forholdsvis moderne beslag fra en træsko. I denne grav fandtes i den uåbnede ende nogle bronzegenstande og disse endda delvis med guldbelægning.

                      Fund fra Gravkisten i Borghøj - overdraget til Nationalmuseet.

 
Endelig i højens bund fandtes den oprindelig grav, centralgraven. Denne var meget lang og bred
og oval i form, som det ses på billedet herunder . I længderetningen øst-vest var den 3,70 m lang
og på det bredeste sted 3,00 m.

Den var bygget af hånd- og hovedstore sten, som oprindeligt har omgivet en Bul- eller stammekiste af eg. Den her gravlagte Hvedstrup-kriger har sikkert ligget fuldt udstrakt heri på en kohud og med gravudstyr ved sin side. Dette bestod af en 0,50 m lang sværdklinge af bronze med rester af en tilhørende træskede.

I enden opadtil er klingen afsluttet med et fæste af horn, der har siddet fast ved hjælp af 4 nitnagler af bronze. I graven fandtes også to ravperler og nogle spiralformede oprulninger i bronze, som kunne stamme fra et smykke samt i gravens bund nogle runde bronzedupper med halvkugleformet midterparti.

Alle genstandene er udførligt beskrevet i den oprindelig artikel fra Historisk Samfund.

  
Sværdklinge.

    
Bronze-dup

til top