Tømrerværkstedet
Om artiklen:
Siden er opsat af Ulla Bech i 2003 på baggrund af
interviews og en gammel avisartikel af ukendt oprindelse.
Der var engang en fattig tømrer, der begav sig ud på
landevejen mod ukendte mål, i det håb at han et eller andet
sted ville finde lykken.... Sådan kunne historien om
Herringløses senere store tømrerfirma være begyndt. Her
kommer en kort version af eventyret.
Ole Nielsen.
Herringløses tidligere store tømrer- og
snedkerværksted "Alfred Nielsen & Søn" blev
grundlagt tidligt. En dag i 1890 fandt Alfred
Nielsens far, 'Ole Nilen', den gang karetmager og
tømrer på Herregården Gjeddesdal, ud af, at han
ville begynde for sig selv. Med små midler og med
lidt håndværktøj i tasken begav han sig til
Herringløse.
|
 |
|
 |
Th. herover: En del af værkstedskomplekset på
Rytterkær, som det så ud ved virksomhedens
nedlukning. I baggrunden anes beboelseshuset til
værkstedets ansatte, som oprindeligt blev hyret i
det jydske.
Tv: På værkstedet er der gang i produktionen
af vognhjul.
|
Blot to år efter, at han var vel ankommet til
landsbyen, byggede Ole Nilen sit eget værksted. Han startede med forefaldende tømreropgaver, men
fik snart overdraget større opgaver. På Hvedstrup
Præstegård havde han hovedentreprisen, ligesom på Herringløse Forskole og den gamle brugs i
Gundsølille (tidl. Teknisk Forvaltning i Gundsø
Kommune - nu
beboelse).
Alfred Nielsen.
I 1926 overtog sønnen, Alfred Nielsen, firmaet.
Der var i mellemtiden kommet elektricitet til
Herringløse og arbejdsstyrken var vokset til en halv
snes mand. Hovedopgaverne dengang var landbrugsvogne
og hjul til dem, men der blev også bygget gårde og
huse.
|
Johannes Nielsen.
Midt i 30'erne, da næste generation, Johannes
Nielsen, kom til, fik firmaet navnet 'Alfred
Nielsen og Søn'. Nu gik man over til etagebyggeri,
omkring 30.000 boliger blev det til gennem tiden.
Dog måtte man under krigen mid-lertidigt sadle om, og
begyndte at fremstille inventar. Det var efter
sigende
et parti af denne vare, der var klar til
levering til kunden, som gik op i røg i 1943, da
værkstedet ved Mellemvej brændte. Det var blevet
saboteret, fordi man leverede til værnemagten
(senge).
Firmaet opgav den gang grunden midt i byen og
byggede det nye værksted på Rytterkær. Det første
stykke jord hertil blev købt af Muldhøjgårds ejer
under krigen (1944). Senere blev der udbygget med de
store lader (jord atter købt fra Muldhøjgård), og
senere igen med 'tømmerpladsen' (jord købt af
ejeren til Ryttergården), hvor Jønksvej og delvis
Søvænget nu ligger.
Det høje beboelseshus, som ligger bag det
tidligere tømrerværksted på Ryt-terkær (se billedet),
er bygget til arbejderne hos typehusfirmaet. Det
ligger ned til Poppelsøen bagved, og har i
folkemunde heddet 'Sølyst'. Nogen kald-te det 'Gummiløs'
- der blev vist født mange børn der. Der ligger også
et lille lavt stråtækket hus, 'Andehuset', som
tømrermester Johannes Nielsen byg-gede til sine ænder
og guldfasaner. Ænderne kunne gå derfra og ned i
søen.
|
 |
Kurt Nielsen
I 1966 overtog sønnen, Kurt Nielsen, firmaet, og
det blev kort efter omdannet til et aktieselskab. I
forlængelse af den nye ejers fagkundskab mht.
arkitekttegning startedes også typehusfirmaet Scan
House, som var baseret på huse i trækonstruktion. På
Søvænget i Herringløse er der bygget i hvert fald 5
huse af Scan House typen. Da der var flest ansatte,
var antallet af medarbej-dere oppe på 120. Fimaet
blev lukket ned i 1980; det var blevet for stort. En
del af firmaet måtte gå i betalingsstandsning.
Ebbe Nielsen
Ole Nilens Oldebarn, snedkermester Ebbe
Nielsen, som er en søn af Kaj Nielsen
(Tømrer-mester Johannes' Bror), har idag lejet sit
værksted ind i en del af bygningerne.
Kilder:
Avisartikel fra lokalt dagblad om Ole
Nilen (dato og kilde ukendt), samt
tilføjelser fra Kurt Nielsen, Duvald Jensen
samt Inger og Ejner Jensen, fortalt til Ulla
Bech 1997. |
|
|
|
Tip:
Læs og lær mere om karetmagere på denne hjemmeside:

|