Med chaufføren til doktoren
Om artiklen:
Siden er opsat af Ulla Bech i 2010.
Nedenstående afsnit er del-2 ud af
3 af historien 'Rutebilen i
gadekæret'. De
øvrige 2 dele kan nås via links i bunden af siden. Dette afsnit
er skrevet af Mogens Christensen, barnefødt i Herringløse.
|
Oplevelser på ruten
I efterkrigsårene
kom der mange rutebilafgange i Herringløse og
omliggende landsbyer, såvel til Roskilde som
til Ballerup, og der var mange rejsende. Jeg husker
især fra min skoletid, hvor spændende det var, når
jeg fik lov til at kaste aviser ud af den åbne dør,
når vi passerede de forskellig ejendommes indkørsler
undervejs, for der var ikke tid til at standse blot
for en avisleverance. ”Avisbilen” ankom til Herringløse omkring 17.30, hvor der altid var mange
til stede for at afhente Roskilde Dagblad eller
Roskilde Tidende.
|
|
Som tidligere nævnt hed A.P. Hansens
første chauffør Højbjerg, jeg husker ikke fornavnet,
og han boede i Jyllinge, hvor ruten havde
endestation. Efter besættelsen oprettedes ruten
Jyllinge-Ballerup med udgangspunkt ved Højbjergs
bopæl.
Højbjerg var, navnet til trods, en
lille rund vestjyde, som uanset mange års ophold på
Sjælland talte uforfalsket vestjysk. I tiden
umiddelbart efter besættelsen havde man god tid til
alting, - Højbjerg havde på den sene formiddagstur
tid til at drikke en pilsner i
købmands-forretningens bagbutik, og jeg var
imponeret over, at Højbjerg kunne konsumere 2-3
ansjoser direkte fra tønden til sin øl.
En dag havde han fået tandpine og
standsede derfor bussen ved doktor Lassens
indkørsel. Passagererne måtte vente, mens Lassen
trak en tand ud på Højbjerg, hvorefter turen
fortsattes. Men næste morgen havde Højbjerg stadig
tandpine, hvorfor han på næste tur igen standsede
hos doktor Lassen og beklagede sig over, at
tandpinen ikke var overstået. ”Så snupper vi sgu den
ved siden af”, sagde Lassen, og det hjalp.
|

Billet Jyllinge-Roskilde.
|
|
I
den tid var der som omtalt vide grænser for hvad,
man kunne få transporteret med rutebilen, når mål og
vægt var indenfor rimelige grænser.
En af de mere
ejendommelige pakker, som afleveredes i
købmandsbutikken var en delvis ødelagt papdåse, som
var sendt fra USA pr. skib, jernbane og til sidst
rutebil til en mand i Herringløse. Den viste sig at
indeholde de jordiske rester af en slægtning, som
var død og kremeret i USA. Selv dengang var det en
uværdig måde at sende en urne på, og en ubehagelig
oplevelse for de implicerede.
En
anden yderst speciel og mere opløftende transport
fandt sted ca. 1947-48.
En dag var min
bror Claus ude ved rutebilen, hvor Højbjerg viste
ham en kasse i bagagerummet. Den indeholdt en
levende ged, og Claus spurgte nysgerrigt om formålet
med denne transport. Højbjerg svarede: ”Den skal til
Roskilde og bukkes, - det koster 20 kroner, men det
koster 30 kroner at få den rettet ud igen!” Claus
var 7-8 år gammel og ikke i stand til at fatte det
jyske glimt i øjnene på Højbjerg, så han tog
oplysningen til efterretning og pilede ind til Far i
forretningen og sagde: ”Far, Højbjerg kører med en
ged, den skal til Roskilde og bøjes, det
koster 20 kroner, men det er dyrere at få den rettet
ud igen”. Jeg husker ikke hvordan, Far fik forklaret
sagens rette sammen-hæng, men sammen med Højbjerg
fik han lattermusklerne rørt.
Klik her og læs
videre
w
Læs mere af historien her:
- Del-1:
Rutebil-ruten Roskilde-Jyllinge
(forrige)
- Del-2:
Med
chaufføren til doktoren
(denne side)
- Del-3:
A.P.
Hansen
(næste)
|
|
|
|
Tip:
Vil du vide mere om Doktor
Lassen, kan du bl. a. læse artiklen 'Doktor
Lassen - min far', fortalt af datteren
Gertrud Lassen.
- Læs den her (link) |