Stedets historie

Gadejord

I fællesskabets tid (før 1800) var der på vangene opsat hegn, og hver gård havde et stykke at vedligeholde. Efter høst opgav man ævret, dvs man fjernede hegnene, så kreaturerne kunne græsse på stubmarken, dvs ævret. Man hegnede nemlig ikke dyrene inde, som man gør idag, men hegnede dem ude fra de dyrkede arealer. Også gårdene og deres tofter var solidt hegnet ind, så dyrene ikke gik i kålhaven og ryddede vinterens forråd af grønt-sager. Byen var helt lukket til, og der var led over vejene. Dem lukkede byhyrden om aftenen, når kreaturerne var gennet hjem.
 

Gadejorden ved det vestlige gadekær:

Korskær 25-29 (se evt. ejere af matr. 56a):
På et tidspunkt mellem 1840 og 1859 bliver det første stykke gadejord matr. 56 handlet.
I 1861 deles det i 56a og b, og 56b deles i 1867 i b og c.
Matr. 56d fra 1887 ligger mellem 56a og b, ligeså 56e som er udstykket fra 56b i 1918.

H. Bygade 31:
I 1864 solgtes matr. 57: 'En Gadelod nordvest i Byen' (huset ud mod gadekæret). Op til matr. 57 ligger idag et stykke gadejord, som lejes af ejeren af matr. 57 (v. indkørselen - stykket er markeret ved beplantning).

H. Bygade 27 samt Mellemvej:
I perioden 1867-1869 solgtes matr. 58: 'En Lod nordvest i Byen, Gadeplads'.
Tømreren Kresten Alfred Nielsen købte i 1925 et stykke 'gadeplads' matr. nr. 58, som gik fra det nuv. Mellemvej og ned til gadekæret mod vest, nu benævnt 46b og c. Udskiftningskortet fra o. 1800 viser på pladsen omkring matr. 46b ved Mellemvej et hus, men det fri rum omkring gadekæret har nok indtil 1925 været meget stort.
 

Gadekærene:
Herringløse har haft ialt fire gadekær - kun to er tilbage. De to gadekær, som nu er fyldt op, har matrikel 60 og matrikel 61 og er solgt fra 'Byen Gadejord'. Du kan læse deres historie ved at klikke på matrikelnummeret.

I 1922 ordnedes afløbsforholdene ved de to vestlige gadekær, og i 1929 blev det forbudt at anvende disse til losseplads !!!
 

Gadejorden ejes af byens borgere i fællesskab

Gadejorden fik oprindeligt matrikel 56 omkring år 1800, da alle grunde i byen fik deres matrikelnummer. Private grunde med matrikelnummer 56 og større matrikelnumre 57-61 er solgt fra den fælles jord.

De øvrige to gadekær og nogle arealer i tilknytning hertil ejes stadig af byens borgere og kan ikke frasælges, hvis nogen borger gør indsigelse imod det. Der er heller ikke noget fælles landsbylaug, som kan gøre hævd på at eje grundene. Det nuværende 'Hvedstrup sogns Landsbyråd', i daglig tale 'Landsbyrådet', er en forening med kontingentbetalende medlemmer.

Dette landsbyråd har dog sammen med kommunen påtaget sig flere af de vedligeholdelses-forpligtelser, som oprindeligt var pålagt Herringløse Landsbylaug og senere igen Hvedstrup sogns Borger og Grund-ejerforening. Det nuværende 'landbyråd' indkasserer lejen fra de grunde, som private har lejet af byens borgere. Pengene er ikke øremærkede til et bestemt formål, men må betragtes som indgående i den fælles pulje til tiltag for 'landsbyens bedste'.

Kølhaling i gadekæret

Politik er noget, der kan få bølgerne til at gå højt. Sådan har det også været i Herringløse. Da Estrup var minister, var det at være venstremand næsten det, der for få år siden svarede til at være kommunist. Til daglig mærkede man ikke så meget til politiske skel i byen, men når valgdagen nærmede sig, blev højremænd og venstremænd fjender. Mellen to store gårde her i byen (Skjoldmosegård og Vestertofte-gård), hvor der var åben vej, blev der slået en bom tværs over vejen lige før valget, fordi ejerne bekendte sig til hvert sit parti. Når valget var overstået, blev bommen fjernet igen.

En venstremand, der snart stemte på Højre snart på Venstre, blev folk i byen så gale på, at de gav ham et reb om livet og trak ham tværs gennem gadekæret.

Karusser i Gadekæret

I året 1907 kom en forespørgsel fra en barber i Studiestræde i København om tilladelse til at fange karudser i Herringløse Gadekær.

Læs historien om 'Barberen Karusser'