Stedets historie

Den gamle skole i Skolegyden

Allerede i 1742 stod den første skolebygning færdig i Herringløse. Den omfattede 8 fag i et gadehus nær ved Kirkebjerggård men findes ikke længere. Det gør derimod skolen fra 1812. Det var Hvedstrup Sogns eneste skole.

Den er af Ege=Bindingsværk med klinede Vægge og Straatag, og har en Jordlod af 4 Tdr. Land med en liden Hauge. Haven er stadig lille, og jordlodden er skrumpet til 1/2 tønde land. Resten er udstykket til Skolegyden 4 og 6. Legepladsen lå ved østgavlen mod Bygaden, og på nordsiden af det lille udhus ligger stadig et rigtigt lokum.

Læreren oppebærer den saakaldte Degnetrave, hvis værdi var ca. 1/3 af præstens tiende eller omtrent 50 Tdr. Byg. Det var ikke meget, og skolens første lærer var da også en Student Kröÿer, der var drikfældig i höi Grad. Han blev ved sin død i 1820 afløst af den siden legendariske lærer Jacob Jørgen Jacobsen, der var begyndt som hjælpelærer i 1817. Den gang besøgtes skolen af 54 børn. Han var lærer på skolen til sin død i 1864, hvor børnetallet var steget til ca. 100. Det er sikkert ved tiltrædelsen, han har skåret sit navn i degnestolen i Hvedstrup Kirke, hvor det stadig kan ses.

Den gamle skole i gyden fungerede til 1949 og har siden været privat beboelse. Den nye skole på Hvedstrupvej blev nedlagt i 1986 og omdannet til forsamlingscenter for sognets beboere.
 
 

Jacob Jørgen Jacobsen (lærer 1814 - 1864)

Fra Preben Hansens bog citeres:

'Lærer Jacobsen kender vi, endda temmelig godt. Født 1796, tiltrådte embedet allerede i 1814 og døde i embede 1864. De få årstal taler for sig selv. Vi ved, at han var uddannet ved Joenstrup Seminarium, og at han fik ros af biskop Mynster ved dennes visitats i både 1842 og 1850: "En meget duelig og flittig mand". Sognefolkene må have været af sammen mening, når de satte følgende indskrift på hans gravsten, der stadig findes på Hvedstrup Kirkegård: "Et liv i kærlighed og trofasthed giver et velsignet minde". Vidnesbyrdet gjaldt i lige så høj grad hans hustru Christiane (død 1866).

Lærer Jacobsen boede i det stadig eksisterende skolehus i Herringløse. Dette hus fungerede efter sin bestemmelse lige til 1948, da den nye skole blev bygget syd for skolen.

Før 1814 havde der været skolehus i Herringløse by; det lå nær ved Kirkebjerggård og blev rejst på initiativ af daværende sognepræst Albrecht Kjeldsen Schytte, der sørgede for at begrebet "løbedegn" blev afløst af begrebet "sædedegn", altså en degn bosiddende i sognet - valgt af præst og sognefolk. Det har næppe været en studerende mand; helt ind i det 18. århundrede var det ofte skræddere, skomagere og husmænd, der dannede kernen i degnstanden. Dem kendte folk; det var mennesker der var fortrolige med sognets skikke og levevilkår og nød medborgernes agtelse, det der alene kvalificerede dem til at varetage de funktioner, der var knyttet til festlige og højtidelige lejligheder i livet, og som det ikke kunne betros enhver at besørge. Magister Schytte stiftede et legat på 4 rigsdaler årligt til Herringløse sædedegn, et legat, der har bestået indtil for ganske få år siden.

Jacobsen blev den sidste der sad i den gamle degnestol.'