Stedets historie

Universitetets gård

Oldhøjgård (tidl. Oldershøjgård) hørte førhen under Universitetets gods. Den vigtigste indtægt af godset var bøndernes landgilde, d.v.s. den afgift, de betalte godsejeren for retten til at dyrke jorden. Bonden Jørgen Pedersen, som havde overtaget gården i fæste efter sin far, fik i 1839 arvefæsteskøde på gården mod en årlig afgift til universitetet på 15 tønder og 6 skæpper af hver af de 3 kornsorter rug, byg og havre samt et par skilling.

Gården var i denne slægts eje til midt i 1900-tallet, da den daværende ejer valgte at gå på aftægt.

I årsskriftet 1999 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø kan du læse mere om Københavns universitet som 'Godsejer', se et kort referat af artiklen her:

Da Herringløse var under 5 godsejere - Universitetes gods
 

Højen og Toftekæret

Højen, som gården har navn efter, ligger ude på marken mod Birkelundsvej (ved Højgård) - en af de tre imponerende gravhøje sydøst for byen, Oldhøj, Rævehøj, Sømhøj.

Fra Oldhøjgård kan man mod syd se ned mod Bøllemosen. På marken, som hører til Kirkebjerggård, var engang et kær, "Toftekæret", som nu er fyldt op. Bøllemosevej lå førhen inde på marken ved Toftekær; det halve kær hørte til Oldhøjgård, og det andet halve til Kirkebjerggård.

Gamle skikke på gården

På Oldhøjgård boede to søskende Hans Søren og Karen Marie Christensen. Hos dem var forholdene stadig i 1930'erne lidt gammeldags. Man spiste i bryggerset ved et stort langbord med kugleben og egetræsplade af et fælles grødfad (med vand- eller havregrød) og havde hver en hornske, som man dyppede i enten grøden eller det ligeså fælles mælkefad. Kruset med hvidtøl gik rundt.

Oldhøjgård havde en 'åben' skorsten med to ildsteder - ved ildstederne var en forhøjning. Der var en dør ind til skorstenen.

På gårdene kom man før hen hinanden mere ved, end man er vandt til i dag. På gårdene var der nærmest åbent hus. Dr. Lassen har fortalt, at på Oldhøjgård var det almindeligt, at man gik derhen og fik sin aftenkaffe, tændte sin lange pibe og sludrede med naboerne. Når der var besøgende på gården, kunne de ikke altid finde deres sko, når de skulle hjem. Hans Sørens og Karen Maries mor, fru Christensen, var meget proper og sørgede for at skoene var pudsede og havde fået ny halm lagt i!

På gården var der 5 heste, som anvendtes i marken 2 ad gangen, og køer og grise. Der var også en hund, "Niels Knudsen", så tyk, at den knap nok kunne gå.

Da H.S.C. døde, lå han 'Lit de Parade' og blev bagefter kørt til kirke med forspand af fire sorte heste. Det var en flot begravelse. Gårdens 5 heste blev skudt, da gården blev afhændet efter Hans Sørens død. Det var hans ønske - de hørte til gården!