Stedets historie

'Skrædderhuset'

Skrædderen Lars Andersen boede her med sin kone, Karen, og deres lærlinge. I udhuset var der plads til en ko, en hest og en vogn. Skrædderen kørte nemlig rundt og tog mål på kunderne, som skulle have syet tøj. Folkene, der tjente hos skrædderen, boede og spiste hos ham. Lærlingene boede oppe under loftet, hvor der også var skrædderstue. Om natten slog de skrædderbordet op, og der nedenunder var så lærlingenes senge.
 
  

Skrædder Lars Andersen.

Om Lars Andersen er der i et årsskrift fra Byhistorisk samling og Arkiv i Høje Tåstrup viderebragt en historie, "Har I set en løs skrædder". Det er en af skrædderens lærlinge, Niels Grass, som fortæller om læretiden fra ca. 1886:

Værkstedet var et loftsrum med skrå vægge. Her tilbragte svende og lærlinge næsten hele døgnet. Der var indrettet køjer til natten under taget og under skrædderbordene. Arbejdstiden var fra 6 morgen til 10 aften. Om lørdagen dog kun 7 timer fra kl. 6 til kl. 1 over middag. Der var ikke andre pauser end spisetiderne.

Hos bønderne spiste de dengang med den femgrenede gaffel - hos mesters kone var det noget andet, der var hvid dug på bordet og tallerkener fade knive, gafler og skeer, og hun var meget proper. Dertil lavede mesters kone god mad. Mester selv var særdeles dygtig. Kunderne sagde: Lars Andersen er dyr, men tøjet passer, og ingen knap går løs i hans tøj. Han var også utrættelig med kvaliteten, var arbejdet ikke godt nok lavet, hed det "om igen".

På værkstedet var der 2 svende og 5-6 lærlinge. Svendene fik 1 krone om dagen, lærlingene måtte nøjes med kost og logi og et fint sæt tøj efter 4 års læretid. Lars Andersen fortsatte sin skræddervirksomhed, til han var 90 år.

Nedlagt gadekær.

På matriklen nr 61, som ligger i forgrunden, var engang et kær.

Også marken, som går ind til Rundingen (matr. 19c) har tilhørt skrædder Andersen.
 

Fotos på lokalarkivet

På lokalarkivet på Fjordmuseet findes et foto af huset med gadekæret intakt - og desuden et rigtig godt gruppebillede af skrædderen sammen med smed Hans Hansen og tømrermester Ole Nielsen. Det var disse tre herrer, der sørgede for, at byen fik vandværk og elektricitet.