Stedets historie
Sengeløsevej 2 - matr. nr. 14o + s
(Købmandsbutik)
Købmanden på Sengeløsevej
Mejeriejer Peter Jensens kone oprettede
købmandsforretningen "Sparta" i 1908. Dennne var
bygget sammen med Mejeriet. Der var adgang fra
privaten til forretningen. Deres søn overtog
forretningen og foderstofhandelen. De selv byggede
villaen "Hjemmet" på hjørnet af Østrupvej, som de
flyttede op i.
I 1919 kom Købmand Ludvig Gress- Pedersen til.
Han ejede købmandsbutikken til 1925, hvorefter
Købmand Anders Jørgen Andersen havde den i blot
halvandet år.
I 1926 kom så kompagnon'erne
"Lorentzen & Simonsen" - det stod på facaden.
Efter Simonsen ejedes forretningen af Johs.
Nielsen fra Gerdrup. Senere igen kom der en butik
med trævarer.
. |
Kilde: Inger og Ejner Jensen, Mogens og Bodil
Clausen, alle Herringløse, A. Bak, Gundsølille.
Fortalt til Ulla Bech 1998.
|
|
Købmændene Lorentzen & Simonsen
Fra 1926 blev købmandsbutikken
drevet af Knud Lorentzen og dennes datter og
svigersøn Margrethe og Poul Simonsen. Fru Lorentzen
var 'madmoder' og sørgede for husholdningen med
hjælp fra en 'pige'. Om købmandsbutikken kan du læse i
årsskriftet 2009 fra Egnshistorisk Forening i
Gundsø, i 2. del af artiklen 'Bag
Købmandsdisken'.
I første del af den nævnte
artikel, i årsskriftet 2008 fra Egnshistorisk
Forening i Gundsø, kan du læse om to andre købmænd i
sognet,
Ebbe Herbo Pedersen på Birkelundsvej i Hvedstrup
og
Carl V Christensen på Herringløse Bygade i
Herringløse.
|
Kilde: Ulla Bech,
2009.
|
|
Barndomserindringer
Købmand Simonsen's datter Benny husker fra sin
barndom i Herringløse, at der var mange
legemuligheder omkring Købmandsbutikken. I haven var
der et rigtigt stort lysthus. Nede ved skrædderen og
smeden var der et kær, som man kunne skøjte på om
vinteren. Og bagved var et vænge med masser af
tumleplads. Der blev spillet rundbold og håndbold
til den store guldmedalje, og uden resultater var
det jo ikke, for da
idrætsforenningen startede vandt
pigerne det første amtsmesterskab!
Der var kælkebakken ved Korskærgård og ved Knud
Larsens gård (Lindegården), hvor der var storke, var
der høstakke på grunden ved gadehjørnet øst for
laden. Benny legede med Else fra gården. Når man
ikke ville lege mere, kunne man besøge smedens kone,
der gad at læse historier. Også konen på
Brøndbakkegård var god for en historie, det var
'Knold og Tot'.
|
Kilde: Margrethe Simonsen og datteren Benny, Roskilde. Fortalt til
Ulla Bech 1998.
|
|
I afdelingen for damevarer
Hos købmændene 'Lorentzen & Simonsen' i Herringløse var der et
righoldigt udvalg af varer. Det spændte fra tømmerstokke, og grovvarer
fra landbrugsproduktionen, over kolonialvarer og isenkram, til stoffer i
metermål, synåle, bændler og hægter - og andre 'damevarer' ...
Læs historien 'I
afdelingen for damevarer' fra de to lærlinge Torben og Mogens,
som stod i lære hos Lorentzen & Simonsen i hhv.
1939-43 og 1944-48.
|
Kilde: Torben Tversted og Mogens
Jonsborg, fortalt til Ulla Bech 2008.
|
|
Det er en tysker
| Mogens Jonsborg var startet som ny elev i
butikken i de sidste måneder af besættelsestiden.
Han kom til Lorentzen og Simonsen i efteråret 1944 i
god tid til at kunne hjælpe til ved julehandelen, og
fra 1. januar 1945 startede læretiden på 4 år. Han
fortæller her om en episode fra hans første tid i
butikken: |
"Dengang opholdt nogle tyskere sig ude ved Sømhøj
ved en slags udkigspost, de havde opført der. En af
mine første aftener i Herringløse sad vi i vores
spisestue hos købmandsfamilien, da der blev banket
på døren. Som ny var det mig, der rejste mig for at
gå ud til døren. Jeg lukkede op, men ved synet af
personen, der stod udenfor, blev jeg så forskrækket,
at jeg uden et ord hastigt smækkede døren i igen for
næsen af vedkommende. Jeg løb ind i spisestuen igen,
og til de spørgende ansigter, jeg mødte, sagde jeg
med rædsel i stemmen: Det er en tysker!
En stor uniformeret tysk soldat stod stadigvæk
ude på den anden side af døren - sikkert en kende
forbavset. Jeg var ikke klar over, at tyskerne ude
på højen var faste kunder i købmandsbutikken.
Købmanden gik selv ud og lukkede op. Senere erfarede
jeg jo, at de sådan set var flinke mennesker. Ofte
kom de for at få nyheder om krigens hændelser
derhjemme, hvor deres familier var i skudlinien
under de allieredes luftangreb. Hitler kaput - alles
kaput, sagde de, og de så meget triste ud. Købmanden
så billeder af deres koner og børn. Der var tårer i
øjnene på de ellers modne velvoksne mænd.
|
 |
|
Den første Sankt Hans jeg oplevede i byen var så
lige efter besættelsens ophør. På grunden vest for
byen, hvor Herringløse Idrætsforening havde fået
stillet areal til rådighed til boldspil m.v., blev
rejst et mægtigt Sankt Hans bål. Det var lavet som
et tårn af en masse plader og affald fra
tømmerværkstedet. Det lavede så meget røg, at folk
kom langvejsfra, fordi de troede, at der var
ildebrand i Herringløse. Der har nok været behov for
at tænde lidt ekstra lys efter de mange mørke år." |
|
Kilde: Mogens Jonsborg, Brønshøj, fortalt til Ulla Bech 2008.
|
|
|
|
|
|
Tip:
Hvis du klikker på linket 'Matrik-lens side' under topbilledet, kan du få
andre oplysninger om ejen-dommen:
- Hvem var ejerne?
- Hvem boede der?
- Hvad kan de gamle gamle doku-
menter fortælle?
- Er der et billede af ejendommen?
- Gemmer stedet på en historie?
|
